| | HVORFOR MANGLER SØEN VAND OG HVOR ER NÆSEBJØRNENE HENNE? 2018 var året med rekord varme både i sommers og igen med løvfaldssommer. Med et fantastisk vejr, varmerekorder og næsten ingen regn, følger der også udfordringer med. En af dem, som vi stadigvæk kæmper med i ZOO, er manglende vand i den store sø. Varmen betød, at vandstanden i søen faldt, faktisk så meget, at du kan gå et stykke ud i søen, inden du får en våd sok. Lav vandstand betyder også, at vi har måtte stoppe med at pumpe vand op til næsebjørnsanlægget fra søen. Det har så den betydning, at vi ikke kan lukke næsebjørnene ud i deres anlæg. De kan ganske enkelt stikke af, ved at gå på de tørlagte kanter langs søen. Vores dyrepassere har derfor flyttet næsebjørnene til et midlertidigt anlæg ved siden af kapucineraberne, for at undgå små udbrydere fra deres gamle anlæg. Men heldigvis er næsebjørnene faldet godt til i deres midlertidige anlæg. Her har de nemlig frit udsyn til havens gæster. |
|
|
BESØG DYRENE I JULEN Når julemaden er vel nydt, og alle trænger til frisk luft, så er en familietur i ZOO bare en hyggelig oplevelse. Vi holder åbent alle dagene mellem jul og nytår, hvor i kan deltage i julekonkurrencer, lege på legepladsen eller bare nyde dyrene og den friske luft. Det er vildt hyggeligt. HUSK vi har kun lukket den 24.- 26. december og igen den 31. december og 1. januar. Alle andre dage er der åbent fra kl. 10.00 til 16.00. Vil du se mere om ZOO, så tryk her |
|
|
UDE ER GODT - HJEMME ER BEDST Vores 2 små Gyldenhoved Løvetamariner har været på et kort visit i Randers Regnskov. Det var til stor ærgelse hos vores dyrepassere, som passede de to små aber, at Randers Regnskov skulle have dem. Men de små aber, var ikke helt tilfreds med deres udflytning, så efter noget tid, måtte dyrepasserne i Randers Regnskov erkende, at de små aber ikke var tilfreds med deres nye bolig. Vi fik, til stor glæde for både vores dyrepassere og aberne, dem tilbage igen. De små aber springer nu lystigt rundt i vores regnskov og nyder livet, hvor de kan udforske regnskoven og få små lækre græshopper af dyrepasserne. |
|
|
RENSDYRENES VANDRING Om efteråret er det igen tid for rensdyrenes vandring. I naturen samles renerne i enorme flokke for at vandre sydpå. De har tilbragt sommeren med at græsse højt mod nord i Skandinavien og Rusland. Men nu melder vinteren sin ankomst, og det er atter tid til at søge mod mildere himmelstrøg, hvor flokke på flere tusinde dyr bevæger mod syd. I Zoo følger rensdyrene deres instinkt og begynder efterårets vandring. Dyrene bliver selvfølgelig fodret godt hele året, så de er knap så energiske som vennerne i naturen. Men de tager turen - rundt og rundt i anlægget. OBS - Har du lyst til at lære mere om rensdyr, så kom og vær med til vores hyggelige julesafari, hvor du hjælper julemanden med at finde sine rensdyr. |
|
|
UNDSKYLD VI RODER - MEN EN NY CAFÉ ER PÅ VEJ I ZOO Højsæsonen er veloverstået og vores gamle café takker af for denne gang. Men vi er i fuld gang med at gøre klar med en ny løsning, som står klar til påsken 2019. Der bliver arbejdet på højtryk med at gøre et nyt udsalgssted klar, hvor vi får mere plads og bedre forhold for både gæsterne og vores personale. Vi glæder os til at åbne det nye udsalgssted til påsken, hvor vi vil være klar igen.. |
|
|
NYT ANLÆG TIL KNUD OG MONA Hos kapucineraberne, Knud og Mona, sker der også meget i denne tid. Vores dyrepassere og håndværkere arbejder bag kulisserne på at forbedre anlægget til glæde for de små aber og ikke mindst vores gæster. I det nye anlæg får du mulighed for at se kapucinernes indendørs anlæg og følge med i, hvad de laver, når de ikke lige er ude i anlægget og holder øje med det hele. |
|
|
SKAL I HAVE PAKKELEG I JULEN ELLER BARE EN EKSTRA SØD GAVE MED? Så husk, at vi sælger sjove små gaver og dejlige bamser til pakkelegen, som vil glæde alle børnene. Du kan parkere lige ved døren og behøver ikke at betale entré for at handle i butikken. Vi har åbent hver dag fra kl. 10.00 til 16.00 også den 23. december, så du kan stadigvæk nå den sidste gave inden juleaften. |
|
|
Fra alle os i Guldborgsund ZOO & Botanisk Have ønsker vi jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til at se jer alle i 2019. Med venlig hilsen Guldborgsund ZOO & Botanisk Have |
|
|
| |
|