KALVEFILET MED FENNIKEL, JORDSKOKKER OG BROMBÆRSAUCE (4 personer) 800 g kalvefilet Salt og friskkværnet peber Smør til stegning
GRØNTSAGSTILBEHØR: 2 fennikler 500 g jordskokker 2 spsk. olivenolie Salt
BROMBÆRSAUCE: 50 g smør 1 lille løg 1 fed hvidløg 1 lille håndfuld frisk timian ½ dl balsamicoeddike 3 dl god bouillon Saft af 1 appelsin 1 spsk. majsstivelse Salt og friskkværnet peber 1 bakke brombær
Tænd ovnen på 200° varmluft. Rens og skær hver fennikel i 6 både på langs. Skrub jordskokker og skær dem i grove skiver. Fordel fennikelbåde og jordskokker på en bageplade beklædt med bagepapir; vend med olie og krydr med salt. Sæt bagepladen i ovnen i 30 minutter til grøntsagerne er møre og gyldne.
Krydr fileten godt med salt og peber. Brun den af på alle sider i smør på en pande. Læg den i et ovnfast fad og steg den på en rist i ovnen i ca. 20 minutter. Lad den hvile, mens du laver saucen.
Smelt smør i en kasserolle. Pil og hak løg, og pil og rens hvidløg. Sautér løgene ved lav varme i smørret til de bliver bløde uden at være brune. Hak timian fint, tilsæt sammen med balsamico og lad det bruse op. Tilsæt bouillon og appelsinsaft og lad saucen simre i 10 minutter. Bland majsstivelse med en smule koldt vand i en skål, og rør blandingen i saucen for at jævne. Skyl brombær; tilsæt og lad dem koge en smule ud i saucen. Smag saucen til med salt, peber og mere balsamico.
Skær fileten i skiver. Server dem med bagte jordskikker, fennikel og brombærsauce. Pynt med frisk timian, skyllede brombær og rodfrugtchips.
Velbekomme!
Pludselig er det JUL, og som tidligere år steger Madsen gerne anden for dig
Bestil anden færdigstegt, fyldt med æbler og svesker – sælges med rødkål og andesauce lige til ovnen – skal bestilles.
PS.: Det er slet ikke for tidligt at bestille din stegte and til JUL, altså hvis du vil være helt sikker på, at Madsen har plads i ovnen.
Vi har et lille lager af frosne lammecoulotter
Pris er kr. 110,- pr. kg
FADEBURET --o-- Specialiteter gør FADEBURET til meget mere end en delikatesse --o--
Vores vinleverandør er ExploreWines, som hjemtager vin til Danmark fra lokale vingårde rundt om i verden. Vi har samme gode pris hver dag på butikkens udvalg, som skifter ofte. Hvis du ønsker flere vine af samme slags, bedes du kontakte www.explorewines.dk direkte. Hygge skål!
Ingen skal være i tvivl om, at Onsild Slagtehus støtter STOP MADSPILD. Derfor indfører vi nu følgende: Torsdage og fredage fra kl. 16.30 til 17.00 sælger vi ikke solgte sandwich, smørrebrød, håndmadder og lignende til