‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Nyt om kræftforskning 22-03-2021

Ny forskning: Kemoterapi ser ikke ud til at forværre corona-forløb

Et nyt dansk forskningsprojekt viser for første gang, hvordan det går danske kræftpatienter, der bliver smittet med coronavirus. Undersøgelsen, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse, understreger, at kræftpatienter er særligt sårbare, men viser også, at kemoterapi ikke øger risikoen yderligere for at corona-infektionen udvikler sig alvorligt.
Læs mere

Langt flere overlever kræft i Danmark

Danmark har taget et kvantespring, når det gælder kræftoverlevelse, og i dag overlever flere end to ud af tre en kræftdiagnose i Danmark. Der er dog stadig arbejde at gøre for at komme helt på niveau med de af vore nabolande, der har den bedste overlevelse, viser nye tal fra kræftstatistikdatabasen NORDCAN.
Læs mere

Immunterapi slår kræften ned hos en særlig gruppe patienter med tyktarmskræft. Susanne er en af dem.

Nyt internationalt studie viser overraskende god effekt af immunterapi til patienter med tyktarmskræft med en særlig genmutation. Susanne Dellgren har mutationen og fik medicinen, da hun ellers var opgivet af lægerne. I dag – tre år efter – har hun stadig ingen tegn på kræft.
Læs mere

Mor til Frederik med kræft: ’Psykologsamtalerne hjalp os med at bearbejde forløbet’

En særlig form for psykologhjælp mindsker alvorlige psykiske problemer som angst og PTSD hos familier med et kræftsygt barn, det viser en ny undersøgelse. Psykologtilbuddet er udviklet af forskere hos Kræftens Bekæmpelse og bliver nu et tilbud gennem Børnecancerfonden, der blandt andre har støttet projektet.
Læs mere

Ny screeningsmetode med HPV test finder flere forstadier til livmoderhalskræft

Takket være en ny screeningsmetode for livmoderhalskræft vil flere danske kvinder fremover kunne få opdaget forstadier til livmoderhalskræft, inden de udvikler sig til kræft. Det viser en ny undersøgelse af den metode, som fra januar gradvist er ved at blive rullet ud i Danmark.
Læs mere

Kæmpe EU-indsats vil sikre bedre behandling til kvinder med æggestokkræft

Med en EU-bevilling på over 110 millioner kr. skal Kræftens Bekæmpelse sammen med 13 organisationer fra syv europæiske lande bidrage med ny viden om diagnostik og behandling af kræft i æggestokkene. Projektet, der hedder DECIDER, går ud på at udvikle en platform, som ved hjælp af kunstig intelligens skal gøre behandlingen bedre, så flere kvinder overlever kræft i æggestokkene.
Læs mere

Nyt studie kortlægger risiko for øjensygdom efter stamcelletransplantation

Over 1.400 patienter har medvirket i den nye undersøgelse, som kan bruges til at udpege patienter, som man bør holde særligt øje med inden en stamcelletransplantation. Undersøgelsen er støttet af Knæk Cancer.
Læs mere

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Ny årsrapport: Se de store forskningsresultater fra 2020

I 2020 støttede Kræftens Bekæmpelse 169 forskningsprojekter takket være de penge, danskerne donerede til kræftsagen. Projekterne spænder bredt – fra forskning i corona-pandemiens betydning for kræftpatienter til ny viden fra laboratorierne, der kan hjælpe til at flere overlever deres kræftsygdom. Alt det kan du læse om i Kræftens Bekæmpelses forskningsårsrapport.
Læs forskningsårsrapporten