| Det Sydfynske Øhav er blandt andet blevet geopark, fordi det er et af verdens største oversvømmede istidslandskaber. Billedet her er fra Svelmø. Foto: Morten Langkilde | |
Pia Buhl Andersen | Journalist | |
|
|
| Lige om lidt går vi ind i juni, og sommerferien banker for alvor på. | |
| Hvis du er en af de mange, der holder af at holde ferie i Danmark, skal du overveje en tur til Det Sydfynske Øhav. | |
| Det er netop blevet udnævnt til en såkaldt Unesco Global Geopark og jeg må indrømme, at da min kollega, Tina Krongaard, nævnte, at der var kommet en ny geopark, flakkede min hukommelse lidt rundt... hvad er det nu lige, det er? | |
| Og sådan er der tilsyneladende mange, der har det, for kun tre procent af danskerne føler sig sikre på, hvad en geopark er, og rigtig mange har aldrig hørt om det. | |
| Unesco-geoparker er områder, der både har en særlig geologisk betydning og en stærk kulturarv relateret til landskaberne. Der er 213 Unesco-geoparker på verdensplan fordelt på 48 lande, så vi har grund til at være stolte. Ud over Det Sydfynske Øhav har vi i Danmark også Geopark Odsherred og Geopark Vestjylland. | |
| Det gode er, at man som dansker kan komme til disse spændende naturlandskaber uden at sætte sig i en flyver, men hvis du hører til en af dem, der skal ud at flyve til sommer, så husk lige sikkerhedsselen. | |
| Ud over at en mand mistede livet er der stadig flere, der er hårdt ramt efter, at deres fly med kurs mod Singapore blev ramt af kraftig turbulens. Flyet faldt 1,8 kilometer på kort tid, hvilket betød, at alle passagerer uden fastspændt sele røg op i loftet. Hvordan det hænger sammen, har Tina Krongaard skrevet om her. | |
| Husk selen - ikke kun i flyet. | |
|