‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN iByen
 
 
 
 
 
Søpavillonen ved Peblingesøen har en lang og efterhånden trist historie. Men nu har Simon og Simon og kokken Frederik Bille Brahe overtaget lejekontrakten for at genrejse den gamle bygning.
Kære læser

Byens bug er spændt til noget nær bristepunktet lige for tiden. De gode spisesteder, restauranter og barer snubler over hinanden. Man kan vel sige, at det vrimler. Og hos os på Ibyen er det helt genialt. Når byens puls har det techno, sidder vi og gnidder vores små hænder over tastaturet. Det er altså bare guf.

Lad os lægge ud med breaking news: Søpavillonen ved Peblingesøen er blevet overtaget af Københavns partyfyre Simon og Simon, der gennem årene har flyttet nattelivets epicenter fra klub til klub, fra Simons til Sundays og til Chateau Motel. Nu kaster makkerparret sig over Klamydiaslottet, som det er døbt i folkemunde, for at skabe deres største projekt til dato: en natklub med en restaurant. Det sidste skal kokken Frederik Bille Brahe stå for. Ibyen besøgte fyrene for at høre om de store planer.

Ugens madanmeldelse tager os med på det nyåbnede The Pescetarian i Indre By. Som navnet antyder begår restauranten sig i havets frugter, og det er godt (faktisk ret godt), men det er ikke kun dét man skal komme efter. For The Pescetarian laver en vegetarmenu, der slår fiskemenuen, og de fleste andre af byens ditto, med længder. Mundskænken satte for eksempel tænderne i en rødbede, der var blevet bagt i 8 timer og vendt hvert 20. minut og undervejs røget og glaseret. Hvorfor nogensinde spise kød igen? Læs Lærke Kløvedals anmeldelse her.

Nu er du med på den, den med nul kød altså. Men hvad dælan gør man lige her i den spæde start af #veganlyfe? Hvad er hørfrøslim overhovedet? Vi har din ryg. I denne guide har vi kigget nærmere på gastronomiens svar på Esperanto og lavet en parlør over de 10 vigtigste ord og ingredienser. Så har du en mental ledsager, når du tager de første skridt ind i vegetarjunglen. Undskyld, vi mener: ikke-mejeri spisende vegetar-junglen... undskyld igen: veganerhimlen? Anyway, bare læs og lær.

Er du allerede ved at gå i brædderne af ren og skær tristesse over tanken om et kødfrit liv, så kunne du skide hul i det hele og gøre det her: fråd caribisk jerk chicken på Nørrebro. På Ravnsborggade har Milan Damjanovic fra Nørrebro-baren Lulu og musikeren TopGunn åbnet fastfood-jointen Bambam, hvor der serveres grillkylling inddynget i hemmelig jerk-marinade. Vi tog en snak med de to bagmænd om, hvorfor jerk chicken har manglet i København.

En ting København til gengæld ikke mangler: fitnesscentre. Og det har ugens brevskriver i kærlighedsbrevkassen et problem med. Eller rettere hendes kæreste har, for han træner som en sindssyg, og dunsten af svedigt sportstøj er ved at tage livet af hende. Hvordan får man fortalt, at han er dejlig, som han er, og at vanviddet skal stoppe nu? Doctor Loves gæsteredaktør Sofie Hagen lukker ikke meget diplomatisk ordskvalder ud: »du får brug for musklerne, når du skal bære dine flyttekasser ud af min lejlighed«, foreslår hun.

To hurtige tips, mens vi venter på, at Listen i næste uge er tilbage fra ferie:

1. Gemt under gulvbrædderne i en bodega på Vesterbro ligger Københavns eneste vodkamuseum. Vi besøgte stedet og fik en snak med indehaveren Brian, der en dag mistede en lånt flaske vodka: »Jeg kan godt sige dig, det er ikke særligt sjovt at vågne op til en gæld på 8 millioner til en russer«. Tag selv på besøg, eller læs om vores her.

2. Kødbyen har fået en ny klub for grænseløs musik. I lokalerne hos det fine cafeteria H15 kan du hver tirsdag opleve tre live-acts sprænge musikalske rammer, mens de bevæger sig ud i avantgarde og fri improvisation. Det hedder Klub Primi og er allerede i gang. Læs mere her.

God weekend!
 
 
 
Med venlig hilsen
Thomas Balslev Brandt
 
 
Sådan gik det til, da Morten Østergaard optrådte med standup på Nørrebro
 
IBYEN
 
 
Sådan gik det til, da Morten Østergaard optrådte med standup på Nørrebro
 
 
Nørrebro er blevet velsignet med en ubrugelig basketbane
 
IBYEN
 
 
 
I dag åbner Københavns første blinis-bar
 
IBYEN
 
 
 
Nu kan du plotte ind, hvor du føler dig mest udsat som cyklist
 
IBYEN
 
 
Nu kan du plotte ind, hvor du føler dig mest udsat som cyklist
 
 
Københavns Zoo poster millioner i stor restaurantsatsning
 
IBYEN
 
 
 
 
MEST LÆSTE DE SIDSTE 24 TIMER
 
1 Igen og igen og igen og ... Ny Netflix-serie bliver ved med at slå sin hovedperson ihjel
 
 
 
2 Jeg er så træt af at købe nye opvaskemaskiner
 
 
 
3 81-årige Jørgen Leth: »Der er så meget, jeg har fortrængt, fordi det er så pinligt for mig«
 
 
 
4 Tusinder af lægebesøg kan undgås
 
 
 
5 Nyt liv i gammelt byikon: Klubkonger overtager Søpavillonen for at åbne restaurant og natklub