MOUSSERENDE OG SOMMERLIG Vida Tendida Sparkling Pink Moscato kommer fra det spanske område Valencia. I næsen fornemmer man de røde og modne jordbær, hindbær og næsten syltet kirsebær. Den dufter og skriger af sol og sommer. Og netop den spanske sol har sat sit tydelige præg på vinen. Det kan ses og smages ved, at vinen er smagsintens og alkoholen forholdsvis lav, nemlig kun 6 %. Det er en sød og let mousserende vin med en flot rødlig farve. Skal nydes godt afkølet, omkring de 6 til 8 °C, fx som en lækker, frisk velkomst med et frossent bær i. Kan også nydes til en dejlig, hjemmelavet jordbærtærte. Denne vin er perfekt til dig, der bare ønsker at sidde og nyde et glas sød vin med lidt bobler sammen med gode venner og veninder.
- Mark Aagard Sommelier i MENY Svogerslev |