KLUB ARKEN går online


Som medlem af KLUB ARKEN har du nu fået en medlemsside på arken.dk. Her kan du ændre dit medlemskab, dit kodeord, se dine oplysninger samt hvornår medlemskabet udløber. For at tilgå din medlemsside, skal du logge ind med din e-mailadresse og det kodeord, som er blevet tilsendt pr. e-mail. Gå ind på arken.dk og klik på ’Menu’. Du finder linket ’Log ind på KLUB ARKEN’ nederst til højre.

Udløber dit medlemskab, kan du forny det på din medlemsside. Du vil stadig få en e-mail ca. en måned inden udløb, hvor du via et link vil kunne komme direkte til siden med din fornyelse. Syv dage inden udløb udsendes en påmindelse, om at medlemskabet udløber. På medlemssiden kan du tilmelde fornyelsen til automatisk betaling med kreditkort samt afmelde samme sted.

Fremadrettet skal du tilmelde dig og betale for KLUB ARKENs arrangementer online efter login på din medlemsside. Når du har tilmeldt dig arrangementet, hvad enten det er med eller uden betaling, vil du modtage en billet på din e-mail som kvittering på dit køb/tilmelding, som du skal medbringe til arrangementet. Ønsker du at tilmelde dig ARKENs øvrige arrangementer, skal du være logget ind for at opnå KLUB ARKEN-rabat.

Der er i august måned udsendt info om login samt brugernavn (din e-mailadresse) og kodeord til din nye medlemsside pr. e-mail. Har du ikke hørt fra os, kan e-mailen ligge i dit spamfilter, eller også har vi ikke din korrekte e-mailadresse. Ønsker du fortsat at kunne benytte dig af alle klubbens tilbud, er det nødvendigt, at du sender os din e-mailadresse til klubarken@arken.dk.

Link til medlemslogin

Tur til Helsingørs Kunst og Byrum
Fredag den 20. september


Tag med KLUB ARKEN på en guidet tur rundt i Helsingør, hvor vi skal se på skulpturer og mur- og tunnelmalerier af internationale kunstnere. Dagen byder også på et besøg på museet Flynderupgård, hvor frokosten indtages. Turen til Helsingør bliver det først klubarrangement, som kun kan tilmeldes via vores nye online system.

Pris: 350 kr. inkl. bustransport, omvisning, entré og frokost.

Læs mere

Klubrabat til Kulturium Musikteater


Kulturium Musikteater i Ishøj har et stort udvalg af koncerter og teaterforestillinger. Musikteateret tilbyder medlemmer af KLUB ARKEN særpris på udvalgte koncerter. Du kan læse mere på kulturium.dk og købe billet med KLUB ARKEN-rabat via nedenstående link. Medlemskort vises sammen med billetten ved indgangen.

Køb billet med rabat

Kontakt


KLUB ARKEN kan kontaktes tirs. - fre. kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: klubarken@arken.dk
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
info@arken.dk
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld