KOM MED TIL MADENS FOLKEMØDE - HER ER CLAUS MEYERS ANBEFALINGER |
Kære venner. Fredag og lørdag, den første weekend i juni, stiller Engestofte Gods igen sine smukke bygninger og omgivelser til rådighed for Madens Folkemøde. Jeg har igen i år deltaget i planlægningen og glæder mig derfor vildt meget til at se alt det, vi har drømt og talt om i løbet af vinteren, tage form. Jeg glæder mig til at mødes med nye og gamle venner, til at blive underholdt, blive klogere og til, sammen med mine kollegaer fra Meyers, selv at bidrage. ”Eating is an agricultural act” I forhold til de første tre udgaver af Madens Folkemøde er der i år skruet endnu mere op for debatter og diskussioner, der har grøn mad og fremtidens madkultur i et klimaperspektiv på agendaen. Men også madspild, livet i jorden og madens rolle i forhold til at bringe mennesker sammen i nye fællesskaber er på programmet. Så diskussionerne vil også i år spænde bredt, fra det vi elsker i munden, til samværet med andre omkring måltidet til konsekvenser af de valg, vi træffer for de næste generationer. Som Wendell Berry sagde det: ”eating is an agricultural act” Som det har været tilfældet de foregående år, er scenerne om fredagen orienteret imod branchefolk og det mere fagligt orienterede stof. Her glæder jeg mig særligt til at opleve debatten fredag kl. 12 om, hvordan danske fødevarer produceres i fremtiden, så de tilgodeser dyr, mennesker og natur, ligesom klimaet også er på dagsordenen, når Concito er vært for en debat om, hvordan man bedst kan undgå at få regnskov på menuen, og om EU's nye regulering er tilstrækkelig. Det sker kl. 15 på ’Planteskolen’. Maden som løftestang til social trivsel Lørdag kl. 12 skal vi på ’Markscenen’ diskutere, hvordan maden kan være løftestang til social trivsel. I debatten vil der være erfaringsudveksling i forhold til, hvordan maden har potentiale for at skabe fællesskaber og relationer på tværs af alder, etnicitet og køn. Jeg skal uden tvivl også forbi den vigtige samtale, som Foreningen for ORIGENALER er afsender på, nemlig om, hvordan vi bevarer biodiversiteten i Danmark og om foreningens arbejde med at engagere økologiske avlere, grossister og professionelle køkkener i sagen. Det er lørdag kl. 15 i Loen. |
|
|
Så glæder jeg mig også vildt meget til samtalen om årtusinders kornsorter, når kornforsker Anders Borgen går på scenen sammen med Jonas Astrup. Det sker kl. 14 om lørdagen på Gårdscenen. På Madmarkedet finder du blandt andre ÆRT ETC, et nyetableret initiativ og markedsplads, der har som formål at genskabe tradition for at dyrke og spise bælgfrugter i Norden – og som i anledning af Madens Folkemøde medbringer alt fra de bevaringsværdige gråærter som Brunært fra Nakskov og Lollandske rosiner til siriusærter og Gotlandslinser – alt sammen kan købes på vægt. Fra Meyers er vi værter for debatten om bælgfrugternes forhindringer og potentiale, ligesom faglig chef fra Meyers Madhus, Bo Frederiksen, både fredag og lørdag holder en masterclass i grønne tips og tricks til at få flere ærter, linser og bønner ned i gryderne derhjemme. Lille Meyer triller ind på pladsen fredag morgen med bugen fuld af dejligt bagværk, kolde drikke og grønne måltider, og til Folkemødemiddagen lørdag aften kan du smage vine af både æbler og druer fra markerne på Lilleø. |
|
|
Matr stiller op med en bod til Madmarkedet i laden, hvor der vil være smagsprøver på de plantebaserede produkter skabt af kun fem økologiske ingredienser tilsat naturlige svampesporer, ligesom du kan købe produkterne med hjem til dit eget køkken. Stil frokostsulten hos Gasoline Grill, hvor Matr har skabt en saftig cheeseburger med hjælp af naturens egne råvarer. Grundlægger af Matr Foods, Randi Wahlsten, er også en del af paneldebatten på Markscenen fredag kl. 13, når hun sammen med øvrige små fødevareproducenter skal diskutere, hvordan fremtiden ser ud, hvis vi producerer mælk eller kød uden dyr. Randi er også at finde på Gårdscenen lørdag kl. 15 til en debat om, hvad omlægningen til mere planterig mad gør for folkesundheden. Jeg er stolt over, at vi er lykkes med igen at stable Madens Folkemøde på benene i 2023. Det er sjældent, at så mange dygtige fagfolk, debattører og private madinteresserede er samlet over så mange timer på en mark et så smukt sted i Danmark. Jeg håber, vi ses! Hilsen Claus |
|
|
- 2.-3. juni 2023 på Engestofte Gods på Lolland
- 2 dages-billet gælder både fredag den 2. juni og lørdag den 3. juni 2023
Pris: 90 DKK inkl. gebyr - 1 dages-billet til en enkelt dag på Madens Folkemøde. Du vælger selv, om billetten skal være til fredag den 2. juni eller lørdag den 3. juni 2023
Pris: 60 DKK inkl. gebyr - Børn op til 12 år er gratis ifølge med en voksen
|
|
|
Aftensol, kolde øl og sommerretter hos Lille Meyer |
DJ'en spiller solen ned, imens vores venner i Lille Meyer serverer god stemning og en fyldig ærte-salat med ramsløg, kimchi-slaw, bagte nye løg, labneh-dressing og fladbrød fra stenovn samt forårsminestrone med letrøgede asparges, nye løg og masser af urter – naturligvis også med fladbrød fra stenovn. Mon ikke der også der er en barsnack at finde? Du kan nyde maden med en frisk lemonade eller en Lille Meyer bajer til sprøde toner i loungeområdet. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|