Lavere vægt giver mere stabil bom Kulfiber hjælper bommen på en række områder; primært på grund af den lave vægt og den stivhed dette materiale har indbygget som en af sine fornemmeste styrker. Den lavere vægt betyder, at centerparten får færre kræfter, der skal kontrolleres, når bommen skal styres præcist over afgrøden i uroligt terræn. Det nytter ikke meget at have en lav vægt, hvis der opstår et forøget antal bevægelser i bommen som skal ”tæmmes” i anti-yaw dæmperen og centerparten; det vil give et forringet sprøjte resultat.
Innovation og erfaring HARDI begyndte for to år siden at researche i kulfiber som materiale til sprøjterne. Der er mange muligheder for, hvor materialet kan indgå; f.eks. tanke, ophæng, bomdele etc. HARDI’s kulfiber element er konstrueret som en tredimensional opbygning, hvor både de frem- og tilbagegående samt de lodrette bevægelser er yderst minimale. Kulfiber har en indbygget dæmpning der er 12 gange større end f.eks. stål – så kulfiber kan betegnes som et meget ”dødt” materiale praktisk talt uden ”egensvingninger”.
Kulfiberbommen er vævet, og derefter ”bagt” i et miljø med vakuum. Således kommer der ikke luftbobler i konstruktionen, og styrke/vægtforholdet er helt unikt højt. Vægten er ca. 4 gange lavere end aluminium, og styrken er betydelig højere. Selve kulfiber elementet har stort set intet vedligehold. Hvis afvigerleddet bliver skadet, findes der et reparationskit, så skaden kan udbedres lokalt. |
|
|
|
|