Vil du se noget smukt? Så kom til fernisering nu på søndag kl. 14 på Glocal Art, Thorup Hedevej 3 i Dronninglund. Fra Afrika udstiller bl.a. Joseph Ntensibe, Uganda, Tabitha wa Thuku, Kenya og Salum Kambi, Tanzania. Fra Danmark Elisabeth Agerskov, Deborah Damgård Hansen og Majken Bilgrav (se billede). Kirstine Nielsen, der har skrevet en bog om sin far, kunstneren Mogens Otto Nielsen, og som til daglig arbejder på Kunsten, vil holde åbningstalen, og Line Påske vil stå for den musikalske underholdning. Vi forventer, at Nordjyllands dyreste instantkaffe (= verdens bedste), vil være på lager. Er du interesseret i at se kunst (og vilde dyr) i Uganda , så kom til foredrag på Huset i Aalborg onsdag den 11. april kl. 19. Her fortæller Frede om sine ture til Uganda. To ledige pladser på turen den 23. september - 8. oktober. Næste tur med afrejse 30. januar har fem ledige pladser. På Glocal Art holdes der som bekendt også foredrag, men Serge Mienandi, der skulle holde foredrag den 19. april, har ikke fået sit visum. I stedet for vil Poul Kroiyer fra Seniorer uden Grænser holde foredrag sammen med en ung ugander ved navn Junior. Foredraget vil være på engelsk, men med opsummering på dansk. Vi vil høre om SuG`s projekter i Uganda. Pris 75 kr. Samlet pris for de 6 foredrag er 200 kr. |