SIDSTE UGE AF VERDENS BEDSTE SKOVTUR |
Tiden flyver og vi er nu trådt ind i sidste uge af Verdens Bedste Skovtur for i år. Vi håber at se jer alle i løbet af ugen til et stykke brændefyret surdejspizza, et glas hjemmelavet lemonade, måske et dyb i bølgen, sanketure, yoga, morgenløb eller en af de andre open-air-oplevelser, vi har i ærmet. Fredag aften sørger Thomas Vibe for musikbanko under trætoppene, og lørdag kl. 19.30 kigger Vincent Hendricks forbi for at fortælle om vigtigheden af vores opmærksomhed. Søndag aften inviterer vi på autentisk malaysisk buffet, ligesom vi skal kåre årets Mis Udsholt. Læs mere om det hele og de kommende events nedenfor. Vi håber, vi ses! |
|
|
ANSIGTSMALING FOR BØRN Fredag og lørdag kan børnene blive forvandlet til alt fra dinosaurer til monster-prinsesser, når vi finder ansigtsmalingen frem. KÅRING AF MIS UDSHOLT Lørdag afholder vi Mis Udsholt, hvor vi kårer verdens sødeste, mest pjuskede eller bedste hund eller kat. Tag din hundehvalp, gamle kat eller bedste dyreven under armen og kom og deltag i konkurrencen. |
|
|
| Æsel- og kamelridning for børn |
Det er ikke Egypten, men det er tæt på, så hvorfor tage sydpå, når du kan ride kamel i Costa del Udsholt?Kamelen Abu og hans ven Æsel fra Dronning Mølle lægger vejen forbi og hilser. Fredag den 22. juli 11.00-13.00 |
|
|
Fakta Åbningstider Åbningstiderne hedder kl. 8:30-21:00 i perioden fra 9. juli til og med 24. juli. Adresse A.P. Møller-grunden (parkeringspladsen), Udsholt Strandvej 84, 3230 Græsted. Der er mulighed for alternativ parkering på offentlig parkeringsplads 200 m væk. |
|
|
Talk med Vincent Hendricks |
Sæt dig til rette i skovbunden og oplev en talk med Vincent F. Hendricks om vigtigheden af vores opmærksomhed og techplatformes indflydelse på tidens fakta, fortællinger og følelser.
Det er gratis at deltage. Lørdag den 23. juli kl. 19.30 |
| |
|
| Radiovært og professionel bankomester Thomas Vibe udskifter de 90 tal med 75 mere eller mindre velkendte numre. Vores kokke disker op med en valgfri pizza eller saftig flæskestegssandwich. Der er præmier af alle slags, nogle kan spises, andre drikkes, enkelte læses og et par stykker der kan noget helt fjerde. Fredag den 22. juli kl. 19.30 |
|
|
Autentisk malaysisk picnic i skoven md Red Tiger |
|
|
Vi slutter årets Skovtur af med et brag, når vi på søndag 24. juli inviterer til en smagsrejse gennem det sydøstlige Asien. Kokken Henrik Jyrk og hans kone Suriya fra restaurant Red Tiger laver denne aften en lækker malaysisk buffet, som vi nyder under trækronerne. Tag dit bedste picnictæppe under armen og dine venner eller familie i hånden, og mød os til en velsmagende og eksotisk spiseoplevelse. Pris: 255 kr. pr. person. Prisen inkluderer 6 serveringer - buffet style. Drikkevarer kan købes i baren. - Black pepper Mussels: Den klassiske “Black pepper sauce” med danske muslinger. (Kina)
- Grillede spidskål vendt i koreansk sød og Spicy chili marinade. (Korea)
- Grillede vildt fanget Argentiske Rejser / Vores Take på en Singaporeansk “Chili Crab”. (Singapore)
- Cucumber Salad er Økologiske Agurker vendt i en marinade af Soya sovs, Kinesisk sort eddike og chili olie (Kina)
- Moyashi (Bønnespirer) dette er en must have i alle Japanske og Koreanske hjem.
- Bønnespire med Soya & Sesam olie. (Japan)
- Tiger Salad: Årstidernes grønt vendt i en Spicy thai inspireret dressing. (Thailand)
|
|
|
De træfyrede pizzaovne er en fast del af vores udendørs kulturhus i Rågeleje, når vi holder Verdens Bedste Skovtur. Fra klokken 12 kan du stille sulten med en af de fire forskellige pizzaer, der er bagt med surdej og ølandshvedemel.
- Margherita med tomat, basilikum og mozzarella - Salsiccia (italiensk pølse), frisk tomat, Thybo ost, rucola og chili - Kartoffel, mild, røget ost, nye løg og Madagascarpeber - Guanciale (italiensk bacon), courgetter, salvie og Thybo ost
Menukortet byder også på et udvalg af grønne retter, den klassiske flæskestegssandwich og ikke mindst det velkuraterede udvalg af asiatiske spiseoplevelser bragt til skoven af kokken Henrik Jyrk. |
|
|
Hver morgen sørger vi for friskbagt morgenbrød til det ferierende folk i nærheden af vores skovturs-pop-up ved Udsholt Strand. Økologisk surdejsbrød- og boller, lune kanelsnurrer, sprøde hindbærsnitter og andre søde sager.
Hent dit favoritbagværk med hjem til sommerhuset eller slå dig ned i skovbunden med en kop morgenkaffe. |
| |
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|