ADHD – NÅR PRAKSIS OG FORSKNING GÅR HÅND I HÅND Den 5. oktober 2017 afholder vi vores første konference om tidlig opsporing af ADHD og anvendelige redskaber i praksis. Med et innovativt syn på ADHD og praksisrelateret forskning i bagagen sigter konferencen mod at skabe et nyt DNA i mødet mellem voksne og børn med ADHD. Vi snakker ikke om inklusion eller eksklusion, men om et fællesskab hvor alle kan være med. Denne dag samler vi fagprofessionelle som lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter og psykologer som beskæftiger sig med børn og familier med ADHD, med et fælles fokus på hvordan det bliver sjovt at have ADHD med i fællesskabet. Hør oplægsholderne Doktor Caroline White, professor Niels Bilenberg, specialpsykolog Dorte Damm, professor May Britt Drugli og Ph.d. Marie Louise Rimestad give forskellige vinkler på tidlig opsporing og indsats til ADHD i skole, børnehave og hjemmet. Konferencier journalist Karen Straarup guider os igennem dagen og styrer dialog og debat mellem oplægsholderene og deltagerne efter oplæggene. Skræddersy din dag Dagen indeholder både oplæg, debat og inspiration i plenum, samt mulighed for fordybelse i praksissessioner formiddag og eftermiddag. Skræddersy din dag ved at vælge de 4 sessioner, der passer bedst til dine ønsker og behov indenfor temaerne: • Pædagogiske redskaber • ADHD • De Utrolige År • Forskning indenfor feltet Tilmeld dig konferencen. På konferencen kan du blandt andet: … blive klogere på de tidlige tegn på ADHD og effektive indsatser i dagtilbud og skoler … deltage i temasessioner, som dykker ned i konkrete pædagogiske redskaber, du kan bruge i dit daglige arbejde … få viden om det evidensbaserede program De Utrolige År. … møde og danne netværk med 300 fagfæller der arbejder i det samme felt som dig selv. … få bogen ”ADHD i skolen.” |
|
|
Om Center for ADHD Vi er et videnscenter, hvor praksis og forskning går hånd i hånd. Vores kerneopgave er at hjælpe familier og professionelle med at forebygge og håndtere de udfordringer, der følger med ADHD. Vi bruger forskning til at kvalificere interventionsarbejdet, samtidig med at erfaringer og problemstillinger fra det virkelige liv inspirerer til- og videreudvikler forskningen. Med det udgangspunkt bygger konferencen bro mellem forsknings og praksisfeltet. Sammen bliver vi klogere på tidlig opsporing og den rette indsats for børn med ADHD. Læs mere om os og vores arbejde. |
|
Inklusion af børn med ADHD På dette kursus går vi bag om diagnosen og arbejder med redskaber til at opbygge den gode relation, rose, give effektive beskeder, coache kompetencer, håndtere raserianfald og lære barnet at problemløse selv. Kurset vil klæde dig på til – og give dig mod på – at inkludere børn med ADHD. |
|
|