NYT MEDLEM
SOSU H er nyt medlem af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Det er med stor fornøjelse, at Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier kan byde velkommen til Hovedstadens Social- og Sundhedsskole, SOSU-H i medlemskredsen. Læs pressemeddelelsen på deg.dk PRESSE DR TV Avisen: Flere er startet på en erhvervsuddannelse Torsdag den 11. februar offentliggjorde DEG en analyse, der viser et øget optag på 8 pct. på grundforløb 2 i januar sammenlignet med for et år siden. DR greb den gode historie og interviewede Ole Heinager, formand for DEG-L, i TV AVISEN Morgen, hvor også snedkermester Mads Raaschou blev interviewet om det at tage lærlinge. I indslaget hører man også møbelsnedkerlærling Liyam David fortælle om valget af en erhvervsuddannelse. Se indslagene i TV AVISEN (min 23.05 og min 01:11.53) Hør også indslagene i Radioavisen: Kl. 8.00 indslaget her og 9.00 indslaget her. DR Radio: Peter Hummelgaard vil følge op på det øgede optag på erhvervsuddannelserne Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er glad for, at flere har søgt ind på erhvervsuddannelserne. Han vil nu se nærmere på, hvad det helt præcist kan skyldes. Det fortæller han i et interview i P3 Nyhederne den 11. februar. ”Vi vil tage alle de erfaringer, vi har gjort os og analysere grundigt på dem. Hvor meget af det har været løntilskuddet, hvor meget af det har været nogle af de andre ting, vi har lavet – og så bruge fremadrettet”, udtaler Peter Hummelgaard. Hør indslaget på P3 Nyheder (min 02:41) Artikel: Erhvervsskolerne vil åbne som de næste Grænsen for, hvor meget undervisning, der kan foregå digitalt, er snart nået, fortæller erhvervsskolerne. Elever, der skal lære at svejse, klippe, hamre og kokkerere, skal være de næste, som får lov at komme tilbage i skole, lige så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt. ”Hvis du drømmer om at blive murer, så er det næsten umuligt at lære, hvis du sidder med en computermus i hånden i stedet for at stå med en murerske og lave noget praktisk, siger Ole Heinager, formand for DEG-L til DR. Læs hele artiklen fra den 5. februar på dr.dk Artikel: Danske Erhvervsskoler: Situationen er tæt på en katastrofe Den 4. februar bragte Politiken en artikel om konsekvenserne af den aktuelle nedlukning for praktisk undervisning på erhvervsuddannelserne. Ole Heinager, formand for DEG-L, udtaler: ”Det er nødvendigt at finde penge til at forlænge uddannelsen, for på den lange bane er det en dårlig investering, hvis man ikke prioriterer at indhente det faglige efterslæb. Når vi kommer på den anden side af corona, så bliver der stærkt brug for de faglærte til at sikre genopretningen af Danmark.” Undervisnings- og børneminister Pernille Rosenkrantz Theil oplyser i en mail til Politiken, at skolerne og uddannelserne har høj prioritet for regeringen, når der kan genåbnes yderligere: ”Sidste år gav vi mulighed for at forlænge uddannelserne, så man kunne nå at samle op på de ting, man mistede under nedlukningen. Det varer ikke længe, før vi kommer med udmeldinger om, hvordan vi griber det an i år«. Læs hele artiklen på politiken.dk (kræver login) DR Radio: Behovet vokser for fysisk nødundervisning Erhvervsskolerne oplever et stigende behov for tage elever ind til fysisk nødundervisning. ”Der er ikke nogen tvivl om, at der er kommet et stigende behov”, siger Ole Heinager, formand for DEG-L, til DR. I samme indslag udtaler Ulf Givskov Bender, direktør hos HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser at ”vi gør selvfølgelig hvad vi kan, for at holde motivationen højt, men der er også elevtyper, hvor vi kan mærke, at dem har vi simpelthen brug for at få fysisk ind på skolen. Hør indslaget på P3 Nyhederne og i Radioavisen. Artikel: Onlineundervisning kan få unge til at droppe ud: Nu er Kristian tilbage i klasselokalet På landets ungdomsuddannelser er flere elever begyndt at få det svært med hjemmeundervisningen. Derfor er flere handelsskoler, gymnasier og erhvervsskoler begyndt at holde fysisk åbent for de elever, der har brug for en pause fra onlineundervisningen. ”Dem, der har det allersværest, er vores erhvervsskoleelever. De skal jo lave noget, hvor de blandt andet bruger deres hænder”, fortæller Ole Heinager, formand for DEG-L. Læs hele artiklen her på dr.dk Podcast: Valg af ungdomsuddannelse Gymnasium eller erhvervsskole? En ny analyse viser, at unge er gode til at vælge den uddannelse, der vil give dem flest økonomiske fordele i fremtiden. I en podcast fortæller forskningsleder Eskil Heinesen om ROCKWOOL Fondens analyse og konklusioner. I podcasten debatterer Ole Heinager, formand for DEG-L, analysens konklusioner med Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier. Hør podcasten på rockwoolfonden.dk Artikel: Vi kan ikke lære meget mere foran skærmen Elever på praktiske uddannelser skal tilbage hurtigst muligt, lyder det fra erhvervsskolesektoren i Altinget den 10. februar. ”Vi er på det yderste lige nu,” siger erhvervsskoleformand Ole Heinager, som frygter, at unge dropper ud. Læs artiklen på altinget.dk (kræver login) Debat: Selvejet er ikke skyld i konkurrence om elever Den 10. februar bragte Altinget et debatindlæg om selveje, som Lars Goldschmidt, formand for DEG-B, og Ole Heinager, formand for DEG-L, er medafsendere på blandt en række uddannelsesaktører.” I det seneste år har der dog været et stigende fokus på konkurrencen mellem ungdomsuddannelserne, og flere har givet selvejet skylden. Men det er en fejlagtig konklusion. Den øgede konkurrence om eleverne skyldes snarere indretningen af taxametersystemet.” fremgår det bl.a. af indlægget. Læs debatindlægget på Altinget.dk (kræver login) POLITIK Nødlukning presser de praksisfaglige uddannelser Erhvervsskolernes budskab om, at nedlukningen presser erhvervsuddannelserne, har været bredt ude i medierne i de forgange to uger. På mange af uddannelserne meldes det nærmest umuligt at komme videre i undervisningen, da meget er bundet op på praktisk undervisning, der ikke kan læres bag en skærm. DEG er i tæt kontakt med Børne- og undervisningsministeren om den aktuelle situation med DEGs forslag til hvilke løsninger, der kan sikre, at eleverne på erhvervsskolerne når de faglige mål på uddannelserne. HTX: Aflysning af matematik-eksamen møder kritit Både elever og erhvervsskoler kritiserer Folketingets beslutning om at aflyse den afsluttende matematik-eksamen på htx. Ole Heinager har sammen med LH-formand, Oliver Asmund Bornemann, og EEO-formand, Anton Bay Hansen, sendt et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og ordførerne, hvor de opfordrer til, at aftalen ændres. ”Matematik A er et aktivt studieretningsvalg, når man er htx’er. Hvis ikke de kommer op i matematik A, så kommer de stort set kun op i dansk, da eksamen i Teknologifaget og Teknikfaget risikerer at blive aflyst,” siger Ole Heinager, formand for DEG-L. Læs mere i Altinget.dk (kræver login) OPDATERET: Der er den 12.02.21 indgået en revideret aftale om sommerens prøver og eksamener. Læs DEGs pressemeddelelse Positiv at poltikerne har lyttet og den reviderede aftaletekst på uvm.dk. ANALYSER Lærepladser i en COVID-19 tid I 2020 formåede mange elever og virksomheder at opretholde de lærepladser, der var indgået inden COVID-19 tog fat. Et mindre positivt billede viste sig med antallet af nyoprettede lærepladser i foråret, hvor der var et markant fald. Over sommeren og i efterårsmånederne blev tendensen vendt, og der blev set stigninger i forhold til 2019. Læs analysen her Positiv fremgang i antal elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2 I januar 2021 startede der 8 pct. flere elever på grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse i forhold til 2020. Stigningen kan med god sandsynlighed tilskrives nogle af de påvirkninger, COVID-19 pandemien har bragt med sig. Læs analysen her Praktikpladstal fra DEGs datapanel december 2020 En undersøgelse af praktikpladstallene, baseret på en måling blandt 10 skoler, viser, at der er oprettet 1 pct. flere nye praktikpladsaftaler i december måned 2020 sammenlignet med samme måned året forinden. Læs analysen her Analyser og notater om hhx- og htx til temauge I uge 6 har DEG afholdt temauge om de erhvervsgymnasiale uddannelser på LinkedIn og Twitter. Ugen har haft til formål at skabe opmærksomhed på hhx og htx og de fordele og muligheder ungdomsuddannelserne er med til at give de unge, som gennemfører en erhvervsrettede gymnasial ungdomsuddannelse. I den forbindelse har DEG udarbejdet en række analyser og notater om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Læs mere på hjemmesiden her og find de enkelte analyser og notater her: De erhvervsgymnasiale elevers baggrundDe erhvervsgymnasiale elevers videre uddannelseTrivsel på de erhvervsgymnasiale uddannelser Mange har bidraget til temaugen om hhx og htx Undervisere fra Det Blå Gymnasie Sønderborg og H. C. Ørsted Gymnasiet gjorde os i ugens løb klogere om det faglige indhold på hhx og htx, som blev delt på LinkedIn. I et opslag fortæller Tommy Ahlers, hvorfor han er glad for sin baggrund som hhx’er. Professor og astrofysiker Anja Andersen kunne fortælle om, hvorfor htx-elever er særligt attraktive at få ind på en videregående uddannelse inde på Niels Bohr Institutet.
INITIATIVER Faglig stolthed på EUD – 21 undervisningsforløb til inspiration DEG har i samarbejde med VIA UC og 12 erhvervsskoler netop afsluttet et projekt støttet af Nordea-fonden. I projektet er der udviklet 21 undervisningsforløb, der styrker elevernes faglige stolthed gennem en elevaktiverende undervisning med fokus på innovation, entreprenørskab og anvendelse af pædagogisk it. Evalueringen viser, at eleverne er begejstrede for denne type undervisning. Læs nærmere på projekthjemmesiden Forældreindsats lever videre på nye platforme Gennem tre år har indsatsen Ditbarnsfremtid produceret samtalehæfter, podcasts, film og portrætter af rollemodeller og meget mere for at inspirere til gode og reflekterede samtaler om uddannelse. Nu rundes projektet af – men erfaringerne, produkterne og resultaterne lever videre. Læs mere her
KONFERENCER OG EVENTS Årsmøde 2021 udskydes til september Det er blevet besluttet at udskyde DEG’s årsmøde 2021, som var planlagt til den 21. april. Årsmødet er udskudt til den 6. september grundet Covid-19 situationen. Flere informationer følger. Webinar om elevdeltagelse og bæredygtighed De tre bæredygtige ungdomsuddannelsesnetværk VUC Verdensmålsforum, Erhvervsskolenetværk for FN’s Verdensmål og Gymnasieskolernes klimaalliance inviterer til et fælles webinar den 23. marts 2021 om elevdeltagelse og bæredygtighed. Læs mere om webinaret og tilmeld dig her EKSTERN Fagkonsulentstillinger på det gymnasiale område søges Kontor for Gymnasier i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger fagkonsulenter i fagene matematik (hhx/htx), kommunikation og it (htx), historie (stx/hf), religion og mediefag. Se stillingerne her Pulje til bedre uddannelsesdækning af eud, hhx og htx 2021 BUVM har åbnet for puljeansøgninger fra udbydere af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser til bedre uddannelsesdækning med erhvervsuddannelser, hhx og htx. Der er ansøgningsfrist den 3. maj 2021. Læs mere på uvm.dk Videndelingswebinarer om online undervisning på EUD Center for it i undervisningen (CIU) holder ugentlige videndelingswebinarer, så længe nedlukningen fortsætter, hvor undervisere kan inspirere og hjælpe hinanden til bedre online undervisning på EUD. Videndelingswebinarerne består af 2-3 korte indlæg med efterfølgende dialog, videndeling og sparring på tværs, hvor du kan stille spørgsmål om stort som småt og dele egne gode erfaringer. - Hvornår: onsdage kl. 15.00-16.00 - Målgruppe: Undervisere på EUD Læs mere og tilmeld dig her |