‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 27-08-2020

Kræftrådgivningen hjalp René: 'Det var alfa og omega at have nogen til at vise vejen'

40-årige René Nielsen flygtede fra snakken, når hans kone Pernille, der har uhelbredelig kræft, ville tale om begravelse og testamente. I Kræftrådgivningen i Odense har de fået hjælp til at tage de svære snakke og at få styr på tankerne, så der er overskud til at være i livet.
Læs her, hvordan René fik den rette hjælp

HPV-uge på landets apoteker: Flere børn og unge skal beskyttes mod kræft

Tilslutningen til HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet er steget de senere år, men der er store geografiske forskelle. I denne uge sætter Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Apotekerforening fokus på HPV ude på landets apoteker for at få flere forældre til at vaccinere deres børn.
Læs mere om HPV-ugen og mulighed for vaccinen her

Søndag går Sophia for brystkræftsagen: 'Jeg har mærket på egen krop, hvad al støtte og forskning går til'

Under budskabet 'Fordi ingen bryster skal have kræft' løber og går over 4.000 danskere på søndag. Motionseventen er virtuel og et helt nyt tiltag, som Støt Brysterne står bag. 30-årige Sophia Baden er blandt de tusindvis af deltagere. Som tidligere brystkræftpatient bakker hun sammen med sin familie op om dagen.
Læs mere her

Alvorlig kritik fra Rigsrevisionen: Patienter dør uden lindring - Kræftens Bekæmpelse efterlyser forbedringer

Rigsrevisionen og statsrevisorerne kritiserer i ny beretning regionerne for at svigte patienter med livstruende sygdomme. Mange patienter dør, inden de får den lindrende indsats, de har behov for. Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, efterlyser hurtige forbedringer.
Læs mere her

Det skriver andre medier om kræft
 

Kun hver femte unge ryger ser advarslerne på cigaretpakker

(Statens Institut for Folkesundhed 26-08-2020)

Sundhedsadvarsler på cigaretter skal skræmme folk til at lade være med at ryge, men mange unge bemærker dem slet ikke. Det viser en ny undersøgelse. Kun hver femte lægger mærke til sundhedsadvarslerne, mens hver anden først ser cigaretpakkernes logo, mærke, farve eller design. Lotus Sofie Bast fra Statens Institut for Folkesundhed, mener, at det er en god idé at gøre cigaretpakkerne helt neutrale. Dette er også aftalt i den nye nationale handleplan mod børn og unges rygning.
Læs artiklen her

Tragisk historie bag forslag om indgreb mod tobak

(B.T. 26-08-2020)

Det konservative medlem af Folketinget Per Larsen, fortæller hvorfor han stiller sig spidsen for forslag, der skal skærpe kampen mod tobak.
- Jeg havde selv en veninde, som røg og endte med iltapparat. Hun kunne ikke få luft nok og endte med at være pacificeret de sidste år af sit liv, fordi hun hele tiden var afhængig af at få tilført ilt. Hun fik et forfærdeligt liv til sidst med KOL og lungekræft. Det ønsker man ikke for nogen, siger han.
Læs artiklen her

Efter mentolforbud: Tobaksproducent sælger stadig cigaretter med mentol

(DR 25-08-2020)

I de fleste danske kiosker og supermarkeder kan man fortsat købe Camel Activate og få stillet nikotintrangen uden at undvære den mentol, der ellers blev forbudt den 20. maj i år. Firmaet mener, at loven overholdes, fordi smagen ikke fremhæves, og efter deres opfattelse er den ikke tydelig. Sikkerhedsstyrelsen, eksperter, Kræftens Bekæmpelse og tidligere mentol-rygere er er uenige på de sociale medier.
Læs artiklen

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Hvilken indflydelse har din livsstil på kræftsygdomme?

Anja Olsen, forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse, fortæller om sin forskning i kost, gener og miljø, og hvordan vores livstil har indflydelse på kræftsygdomme.
Hør mere om Anjas forskning i videoen her

Støt Brysternes virtuelle gå/løb-event

Søndag den 30. august bliver Danmark lyserød i motionens tegn, hvor vi sammen hver for sig går eller løber til fordel for brystkræftsagen. Tag dine Breast Friends med og løb eller gå jeres egen rute, så støtter I brysterne - både din mors, din søsters, din venindes og dine egne. Hele overskuddet går til Støt Brysterne.
Sådan melder du dig til