| Nyhedsoverblikket handler i dag om: | |
| | | at terrortruslen mod Danmark er blevet forværret efter Hamas’ angreb på Israel | | | at europæerne stemmemæssigt kommer til at dele sig op i »stammer« | | | at Nye Borgerliges Pernille Vermund går til LA for at samle den borgerlige fløj | | | at Kina åbner for genmanipulerede fødevarer |
| |
nullFoto: Sebastian Buur Gunvald |
| Krigen gør det farligere at være i Danmark | |
| Terrortruslen mod Danmark har i mange år været alvorlig. Nu er den blevet skærpet som følge af den krig i Gaza, Hamas gav startskuddet til med det voldsomme angreb på Israel 7. oktober. Det konstaterer PET’s chef for Center for Terroranalyse, Michael Hamann: »Vi har ikke set en sag med så bredt et mobiliseringsgrundlag og så stort et radikaliseringspotentiale i mange år. Alene intensiteten og den voldsomme eksponering af den aktuelle konflikt har potentiale til at radikalisere«. | |
| Problemet forstærkes af, at mange henter »voldsomme ting« ned på deres telefoner via forskellige kanaler og PET ser et større fokus på jødehad, skriver Berlingske, der gengiver dansksprogede debatter på sociale medier med udsagn som: »Allah destruere Danmark«. | |
| Gazakrigen har herhjemme ført til propalæstinensiske demonstrationer med kampråb om Israels udslettelse, trusler mod journalister og overfald på deltagere, der er imod Hamas. Det udnytter organisationer som al Qaeda og Islamisk Stat, der ifølge PET-chefen forsøger at få det maksimale ud af situationen og få deres støtter til at handle. | |
nullFoto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix |
| Vore stemmer fordeler sig efter »stammer« | |
| Europæerne kommer fremover til at stemme efter »traumepolitik« – de emner, de opfatter som de største trusler – i en ny rapport om, hvordan befolkningerne deler sig op i »stammer«, der hver især fokuserer på de problemer, der truer deres fremtid. | |
| »Europæerne driver i stigende grad væk fra de ideologiske forankringer i højre og venstre, og deres holdninger til politik i Europa styres i stedet af, hvordan kriserne har påvirket deres liv«, forklarer Ivan Krastev, der er medforfatter til undersøgelsen fra Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer, ifølge Kristeligt Dagblad. | |
| Herhjemme er det klimaet og krigen mod ukrainerne, der samler flest i de respektive »stammer«. De to samler henholdsvis 73 og 49 mio. europæere. Den økonomiske krise samler 69 mio., den ukontrollerede immigration 58 mio. og coronaen samler 73 mio., viser rapporten. | |
nullFoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix |
| Vermund skifter parti for at samle den borgerlige fløj | |
| Pernille Vermund har fundet et nyt politisk hjem efter en uge som løsgænger. Den tidligere formand og stifter af Nye Borgerlige er blevet medlem af Liberal Alliance og dermed partiets folketingsgruppe, oplyser LA-formand Alex Vanopslagh i et opslag på det sociale medie X onsdag aften. | |
| »Der var mange partier i blå blok, der gerne ville have Pernille Vermund. At hun vælger Liberal Alliance understreger, at hun har valgt den økonomiske politik og ikke den udlændingepolitik, som var kernen i hendes politiske virke for nogle år tilbage. Men situationen er også den, at Vermund sandsynligvis ville have meget svært ved at blive valgt til næste folketingsvalg, hvis hun stillede op for Nye Borgerlige. Hun sikrer sin politiske fremtid«, siger Politikens politiske analytiker Elisabet Svane om partiskiftet. | |
| Selv forsvarer hun i et interview med Berlingske sin beslutning: »Genrejsningen af det borgerlige Danmark er helt afgørende, men hvis den overhovedet skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt, at vi samler kræfterne i færre partier«. | |
| Noa Redington: »Nye Borgerlige er slukket. Har Alternativet en fremtid?« | |
nullFoto: China Daily China Daily Informat/Ritzau Scanpix |
| Kina åbner for genmanipulerede fødevarer | |
| Kina har givet 26 frøproducenter lov til at sælge genmanipulerede majs og sojabønner. Det følger landbrugsministeriets ambition om at plante 670.000 hektar, et område lidt mindre end Sjælland, til med genmodificeret majs i 2024. | |
| Dermed går Kina i en anden retning end europæerne. I EU er der altså fortsat udbredt skepsis over for de såkaldte gmo-planter. Det bunder dels i en frygt for, at gmo-afgrøder kan have uforudsete egenskaber, som skader naturen, biodiversiteten eller de mennesker, der spiser dem. | |
| Det kritiseres af blandt andre lektor Kirsten Jørgensen fra Københavns Universitet: »Jeg har altid syntes, det var skørt, vi ikke prøvede at udnytte potentialet i den konventionelle gmo-teknologi. Jeg er heller ikke bange for, hvad Kina gør nu, de er virkelig dygtige, også hvad forskningen angår. Hvis de formår at udvikle bedre fødevarer med færre pesticider, ser jeg det som godt nyt. Også for Afrika og Sydøstasien, hvor landbruget er meget mere sårbart«. | |
nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| To læger følger med deres datter til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, da hun pludselig bliver syg. Det bliver et møde med et sundhedsvæsen, der malflyder. Der er personale, der svirrer travlt omkring, men også andre, der mærkeligt søvngængeragtigt går op og ned ad gangene. En stemning som på ’Titanic’ efter isbjerget: Besætningen går omkring i en slags ubeslutsom tåge og venter på direktiver og ordrer, der aldrig indfinder sig. Politiken bringer deres advarsel fra et sygehusvæsen, der er ved at forvitre, uden at nogen reagerer. | |
nullFoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix |
| Påskønnelse af påskønnelsen | |
| »Alle kender det lille ord tak. Det er et dejligt ord, både at sige og at høre. I det ord ligger erkendelsen af, at et menneske ikke står alene«. Sådan lød det i dronningens nytårstale, hvor det lille ord tak blev nævnt 12 gange. At opdrage børn til taknemmelighed hører med til vores kultur. Og høflighed er fortsat en skik, der er værd at opretholde. Men den gode vane med at sige tak for mad, tak for gaven, tak for alt, bidrager derudover også til at styrke vores mentale sundhed, skriver Bente Klarlund om det lille ord med den store vægt. | |
| Bortadopteret af fattige forældre eller stjålet og solgt? | |
| Engang blev adoption set som en ubetinget god, kærlig og nærmest også næstekærlig handling. Men den historie har altså fået nogle nye, dystre nuancer. Nu viser det sig, at børn i flere lande er blevet handlet som en indbringende eksportvare. Og at forretningen nogle steder er kørt så hårdt, at der ikke bare er begået hjerteskærende fejl, men også så de biologiske forældre i nogle tilfælde er blevet franarret deres børn. | |
| Det har ikke mindst været tilfældet i Sydkorea, hvor mere end en tredjedel af alle danske internationalt adopterede kommer fra. Politikens korrespondent i Sydkorea, Malene Jensen, er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Hun svarer på, hvad sydkoreanerne har afsløret omkring de årtier, da rigtig mange børn blev bortadopteret. Og hvad de afsløringer betyder for danske adopterede født i Sydkorea. | |
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
| Hvor der handles, der wastes | |
| Vi skal allesammen betale for at milliardæren Torben Østergaard-Nielsen ikke vil rydde op efter sig. | |
|