Troels Lund Poulsen (V) har været formand for Venstre i et halvt år. Men nu begynder kritikken af hans formandskab at tage til i styrke. Foto: Linda Kastrup

Godmorgen og velkommen til mandagens og dermed også ugens første politiske morgenpost.

Vi har samlet et overblik over weekendens mest bemærkelsesværdige historier fra dansk politik.

Dagens overblik starter med at kigge tilbage på en nyhed, der landede fredag eftermiddag, og som var længe ventet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) løftede nemlig sløret for, hvor mange penge det såkaldte råderum nu bliver opjusteret med frem til 2030.

11,25 milliarder kroner kunne det blive til i denne omgang.

Allerede inden havde både partier og interessenter taget opstilling i medierne for at kræve pengene brugt til lige netop deres mærkesag.

På Christiansborg er de borgerlige partier i form af Liberal Alliance, De Konservative og Danmarksdemokraterne fortaler for skattelettelser, mens Enhedslisten og SF vil have mere velfærd.

Til Børsen fortalte Moderaternes skatteordfører, Mohammad Rona, at han gerne så, at nogle af pengene bliver brugt på skattelettelser. Og forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen (V) istemte sig koret kort tid efter Wammens præsentation skattelettelsekoret.

Spørgsmålet er dog imidlertid, om Lund Poulsen kan få opbakning fra sit parti til den politik.

For mens det i SVM-regeringens tidlige leveår hed sig, at Venstre stod fast på skattelettelser til danskerne, så virker noget til at være vendt i 'Danmarks Liberale Parti'.

I lørdagens udgave af Berlingske kan man nemlig læse, at baglandet i Venstre faktisk hellere vil have investeringer i velfærden.

»Jeg hører ingen diskussioner i Venstre om, at skattelettelser er et mål i sig selv,« siger Erik Mollerup, V-formand i Rudersdal til avisen.

Dagens formandskritik

Vi bliver ved Venstre for en stund endnu.

I dagens Jyllands-Posten bliver der nemlig sat et stort spørgsmålstegn ved formand Troels Lund Poulsens evner til at lede det gamle parti.

Troels Lund Poulsen har nu officielt siddet for bordenden i Venstre i et halvt år, og Jyllands-Posten benytter lejligheden til at gøre status over hans lederskab.

En række kilder med kendskab til Venstre kritiserer i avisens spalter Lund Poulsen for ikke at have et klart projekt, mangle karisma og for at have været skyld i en dårlig start.

Blandt andet problematiseres det, at Troels Lund har famlet efter en klar politisk linje, eksemplificeret i to interviews:

Et til Berlingske, hvor han udtalte, at det skulle være slut med, at vælgerne kun anser Venstre for at være et parti, der går op i økonomisk politik og skat. Og et til Jyllands-Posten, hvor Venstre så alligevel skulle være et reformparti, der skulle sørge for, at flere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Det har i den grad stukket i forskellige retninger. Venstre skal selvfølgelig kunne rumme flere elementer, men som partiformand er ens rolle at sætte ord på kernen i partiet. Det er svært præcist at få øje på, hvad Venstre vil,« siger Christian Egander Skov, der liberal debattør og forfatter, til avisen.

Og netop det faktum får tidligere Venstre-rådgiver Christopher Arzrouni til at komme med et par »vilde« bud på en ny formand.

Han nævner de to tidligere topministre Karsten Lauritzen og Søren Pind som mulige bud.

I Venstre giver man dog ikke meget for kritikken.

»Nogle af de personer, der har meget travlt med at kritisere Venstre, er jo nogle, der selv har en aktie i, at Venstre befinder sig i den nuværende situation, og derfor klinger noget af det også meget hult,« lyder det fra Torsten Schack Pedersen, politisk ordfører.

Dagens sporskifte

Fra én kritik til en anden.

I et stort interview med Politiken lørdag skifter statsminister Mette Frederiksen (S) nemlig spor i krigen mellem Israel og Hamas.

Hidtil har Frederiksen været meget forsigtig med at kritisere Israel for sine krigshandlinger i kampen mod Hamas, som betyder, at civile bliver bombet, og børn lider af sult.

I skrappere vendinger end før kritiserer Frederiksen nu Israel.

»Rigtig, rigtig, rigtig mange palæstinensere er i dag truet direkte på deres liv sikkerhedsmæssigt. Men også i forhold til hungersnød. Før alt det her gik i gang, da situationen alt andet lige var mere rolig i Gaza, var der et kæmpe behov for nødhjælp. Behovet er kun blevet større, men mængden er blevet uendelig lille i forhold til det behov, der er,« lyder det fra Mette Frederiksen.

Hun kritiserer desuden Israel for ikke at gøre nok for at beskytte børn og civile.

Interviewet kommer på ryggen af en uge, hvor først Den Internationale Straffedomstols (ICC) chefanklager anmodede om udstedelse af en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Hamas-leder Yahya Sinwar. Og senere krævede Den Internationale Domstol (ICJ), at Israel indstiller sin offensiv i Rafah, hvilket Danmark var hurtig til at bakke op om ved udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Netop Løkkes linje i konflikten er også et omdrejningspunkt i interviewet med Frederiksen. For mens Løkke er blevet rost for at have en nuanceret tilgang til konflikten, er Mette Frederiksen blevet kritiseret for et ensidigt fokus.

Men det er ikke Frederiksens egen oplevelse:

»Nej, det oplever jeg ikke, vi har. Men en krig eller en konflikt er jo ikke en statisk størrelse. Altså, vi gav ikke vores F-16-fly en uge efter, at Rusland havde invaderet Ukraine. Det kom i august sidste år. Og på samme måde er det jo med det her.«

Dagens strøm af sms'er

Det vakte mildest talt overraskelse i Venstre, da Mads Fuglede besluttede at melde sig ud af partier for i stedet at melde sig under fanerne hos Danmarksdemokraterne.

I interview med Avisen Danmark taler Fuglede nu om de ret dramatiske dage omkring hans partiskifte i marts.

Han fortæller blandt andet, hvordan koranloven og afskaffelsen af store bededag blev tungen på vægtskålen, der skubbede ham i favnen på hans tidligere partikollega og gode ven Inger Støjberg.

Allerede umiddelbart efter nyheden om Fugledes skifte var næstformand i Venstre og økonomiminister Stephanie Lose ude og kritisere måden, hvorpå Fuglede havde skiftet til Danmarksdemokraterne.

Men Mads Fulgede selv har oplevet, at der kom en »strøm af sms'er« fra Venstre-folk – herunder også fra folk i partiets folketingsgruppe – »som udmærket godt forstår mig,« lyder det fra Fuglede.

Dagens korte historier

1. Socialdemokratiet vil gøre det forbudt for børn under 15 år at være på sociale medier. Således skal et aldersverificeringsværktøj i stil med MitId bruges til at verificere brugernes alder, inden de opretter sig på sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok. Det skriver Politiken.

2. Venstre vil have en ny europæisk cyberbrigade, der skal modstå russiske cyberangreb. Forslaget kommer som følge af, at truslen fra cyberangreb kun er steget, siger forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen til DR.

3. Selvom dansk økonomi tilsyneladende buldrer afsted, er der alligevel grund til panderynker. For i den seneste udgave af Økonomiministeriets økonomiske redegørelse fremgår det, at produktiviteten herhjemme halter efter lande som for eksempel Sverige, Tyskland og euroområdet. Og det bekymrer Dansk Industri. »Vi er bekymrede for, at vi står i en produktivitetskrise,« lyder det fra vicedirektør Morten Granzau over for Børsen.

Det sker i dag

Der er ikke det store på programmet i dag.

Venlig hilsen
Mads Hørkilde