Kulturudvikling er en fælles indsats - Kulturudvikling og nye samarbejdsformer, der kan udvikle og løfte undervisningen på erhvervsskolerne, er et fælles ansvar ikke kun på den enkelte skole, men også for os som organisationer. Derfor er vi meget positive over for initiativer som KUSK, der netop er et fælles initiativ udviklet i samarbejde mellem organisationer og skoler, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har sammen med en række andre organisationer udviklet en ramme for, hvordan ledelser og lærere i fællesskab kan udvikle og forankre ny pædagogisk og didaktisk praksis. Projektet hedder KUSK. Det står for ”kulturudvikling gennem strategisk kompetenceudvikling”.En række pilotskoler har netop arbejdet med det nye koncept og tilbagemeldingerne er positive. KUSK er udviklet på initiativ af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Uddannelsesforbundet, Danske SOSU-skoler, Handelsskolernes Lærerforening og Danmarks Lærerforening og gennemført i perioden 2015-2018. Læs mere om hvad KUSK-konceptet er og konkrete erfaringer fra SOPU København & Nordsjælland samt fra TECHCOLLEGE Aalborg i nyhedsbrevet her. |
|
Fra ny læring til ny praksis KUSK begyndte som en refleksion og frustration over det ofte til tider ret beskedne udbytte af udviklingsprojekter og efteruddannelse, som en lang række skoler og organisationer oplever. Ny læring har ofte svært ved at blive ny praksis. Det var den udfordring, der ansporede os, og parterne bag KUSK, til at gå i gang. Evalueringer og erfaringer viser, at der ofte mangler et organisatorisk ”skelet”, der gør det muligt at forankre ny læring og gøre det til ny praksis på erhvervsskolerne. Læs inteview med Dorrit Sørensen, projektleder af KUSK, Professionshøjskolen København |
|
KUSK skaber rum til læring - Vi havde samme erfaring, som man oplever i mange andre organisationer og skoler, at mange ansatte tager på kursus, de kommer inspirerede hjem for så at arbejde videre på præcis samme måde som tidligere, siger Marie Lund Meisner, udviklingskonsulent i SOPU og tovholder i KUSK. Det ønskede SOPU at ændre på. Læs om erfaringerne med KUSK på SOPU |
|
KUSK har udviklet læringsfællesskaber - KUSK-indsatsen har helt konkret resulteret i, at professionelle læringsfællesskaber nu er blevet en strategisk indsats på skolen, og vi fortsætter arbejdet, siger Lone Simonsen, udviklingskonsulent på TECHCOLLEGE Aalborg. Læs mere om KUSK på TECHCOLLEGE Aalborg |
|