Huset, galleriet og atelierne på Kunstskolen Sønderbygaard, er ikke kun til kunstmaleri. Jo, der hænger naturligvis altid kunstmalerier på væggene og der står næsten altid ufærdige malerier på et af staffelierne, men der er plads til så meget mere, når bare det er med glæde og passion.

En af mine nyeste passioner er strik og smukke garner. Jeg syntes næsten, at jeg også med mine strikkepinde og garner i alle mulige farver og strukturer, på en måde laver kunstmalerier i form af fantastiske striktrøjer, særligt til mig selv, men også gerne til andre som måtte ønske det. Strikkepindene er mine pensler og garnet min maling og det giver næsten samme kreative muligheder som, når jeg står foran et lærred og maler. Inspirationen til farver og motiver kommer de samme steder fra som den jeg får til mine malerier. Så i strikkeriet har jeg forenet to for mig helt særlige passioner.

Min strikkepassion deler jeg i særdeleshed på de sociale medier, det er så nemt at komme ud til mange og "snakke" om, hvad vi gør og kan og gerne vil. Og også i det regi skabes der små klubber eller foreninger for helt særligt passionerede eller måske kan de endda kaldes nørdede. Jeg er med i en strikkegruppe, hvor vi månedligt mødes fysisk et eller andet sted i landet, med medbragt mad og naturligvis strikkepinde og garn i tasken. Der strikkes og snakkes, hygges og deles ideer, men vi bruger også disse sammenkomster til små foredrag og fortællinger. 

I starten af september måned mødte således 35 entusiastiske strikke-damer op på Kunstskolen Sønderbygaard til, som før nævnte strik og hygge, men også til et lille foredrag af min mand Asbjørn Elazar, som har dyrlægeklinik på Mors og hjemme i privaten i Vinderup og et lille foredrag af mig omkring kunsten, stedet her, maleriet og strikkeriet. Sådan en aften summer huset af liv - og lyden af strikkepinde i sådan et omfang var altså helt specielt.

Ingen tvivl om, at det her strikkeri er kommet for at blive og helt sikkert vil jeg meget mere end bare strikke. Og nu vil jeg også have lært at håndfarve garn og hvem ved, måske skal der får, geder og alpacaer på marken, så jeg kan lave min egen uld. Men det bliver nok først, når vi får indført 36 timer i døgnet.... Lige nu er det at strikke, en ny kunstart for mig og den skal udforskes fra alle sider. 

Måske bliver Kunstskolen Sønderbygaard og et sted, hvor man kommer og strikker og bliver undervist i mønstre, farve sammensætninger, garnstrukturer, spinding af uldgarn og jeg kunne blive ved! Men alt det er på drømmestadiet endnu og jeg lover, at du som nyhedsbrevlæser bliver den første til at høre om, hvad vi finder på.

Hyg dig med det du brænder for.

 

De bedste hilsner