Under normale omstændigheder ville vi nu have sendt dig et nyhedsbrev, fyldt med gode tilbud og inspirerende rejsemål. Men vi befinder os desværre i en meget speciel situation, der skaber både usikkerhed og bekymringer hos os alle sammen.
Vores førsteprioritet er altid din og alle vores kunders sikkerhed og velbefindende. På nuværende tidspunkt gør vi alt, hvad vi kan, for at tilpasse os situationen – både herhjemme og på vores rejsemål. Vi følger situationen nøje, og vi har kontakt med både Udenrigsministeriet, Sundhedsmyndighederne og lokale myndigheder på vores rejsemål. Både for at holde dig og os selv opdateret.
Vi har desværre ikke alle svar endnu. Det eneste, vi ved, er, at vi før eller siden vil være tilbage til normale forhold igen. Hvor rejser igen er noget, vi ser frem til, og hvor vi kan opleve nye ting sammen – for det er jo skønt at rejse!
Indtil videre opfordrer vi alle til at følge myndighedernes råd og vejledninger. Lad os prøve at holde hverdagen i gang så godt det nu kan lade sig gøre – fortsætte med at drømme og have noget at se frem til. Og vigtigst af alt: Passe på hinanden! 💙