De første nye små rødbeder er taget op. Vi sælger dem i bundter med top. I går fik vi de først bagte små røderbeder sammen med nye kartofler, en spidskålssalat samt dyreryg og sauce. Det var ikke så ringe endda...
Vores nye kartofler er taget skånsomt op, så de ikke er ødelagte og har pletter. Vi koger dem i 12-15 minutter og lader dem herefter stå i kogevandet i 10-15 minutter afhænging af størrelse. På den måde koger de ikke ud. Husk at tilberede ekstra så der er til en kartoffelmad.
Lige nu har vi også mange spidskål, der fintskåret er rigtig gode til salater. Spidskål smager og godt ristet på en pande eller grillet i kvarte på en grill.
Det er også sæson for blomkål og broccoli. De er som regel til salg i butikken, men der vil være dage, hvor der ikke er nogen til salg, da næste hold ikke er klar.