Kære læser Det er fragmenterede tider, vi lever i. Fulde af usikkerhed og uro. Det er en tid, hvor jeg oplever, at der bliver plads til længslen.
Længslen efter at menneskeheden må opleve sygdom og frygt helet og helbredt. Længslen efter, at freden må være imellem os - så vi tør bevæge os hen mod hinanden, og ikke væk fra hinanden.
I dette nyhedsbrev har vi lyst til at invitere dig til en konference om helhed. Konferencen vil naturligvis blive afholdt i overensstemmelse med de gældende COVID-19 regler på det tidspunkt - men vi håber, at den bliver til noget - for er der noget, vi trænger til, så er det helhed.
Tv-kanalen Trospraksis.tv er endeligt tilbage, og her kan du finde vejledning til din egen stille tid - prøv f.eks. en Christfulness-meditation om at modtage og give slip. Det kræver abonnement at se kanalen - men første måned er gratis.
Derudover er der invitation til byretræte og lyttecafé - og du kan kigge i kalenderen - følg med på Facebook - bede for os - komme og være med! |