Landdistrikternes Fællesråd får S MV-prisen 2018

4 months ago


Text only:

Pressemeddelelse fra SMVdanmark
 
 
OM SMVdanmark · NYT & PRESSE · POLITIK · YDELSER · FOR SMV'ER
 
 


 

Formand Steffen Damsgaard (t.v.) modtog SMV-prisen 2018, som SMVdanmarks formand Niels Techen overrakte.


 



Landdistrikternes Fællesråd modtager SMV-prisen 2018


 
Pressemeddelelser - 16. maj. 2018
 


SMV-prisen 2018 går til Landdistrikternes Fællesråd for deres indsats med at udbrede kendskabets til SMV’ernes betydning for lokal jobskabelse og uddannelse af de lokale unge i landdistrikterne.


 

SMVdanmarks formand, Niels Techen, har i dag på vegne af Fonden Håndværkets Hus uddelt SMV-prisen til Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. 


 


Overrækkelsen fandt sted på SMVdanmarks årsmøde, der netop er blevet afholdt i Docken i København.


 


”Landdistrikternes Fællesråd har bidraget positivt med at sikre gode vækstforhold for SMV’erne i hele landet – også i Danmarks land- og yderområder. De har bidraget væsentlig til at øge forståelsen for, hvor vigtigt et aktivt lokalt erhvervsliv er for en bred vifte af aktiviteter i land- og yderområderne. Landdistrikternes Fællesråd får SMV-prisen 2018 som en anerkendelse for deres solide indsats og ikke mindst gode samarbejde med SMVdanmark,” sagde Niels Techen, formand for SMVdanmark, da han overrakte prisen på SMVdanmarks årsmøde.


 


”Land og by er hinandens forudsætninger, og det er vigtigt med et sammenhængende Danmark. Derfor er det en kæmpe ære at få tildelt SMV-Prisen. Det er en ubeskrivelig dejlig påskønnelse for indsatsen, som jeg gerne vil takke Fonden Håndværkets Hus for”, sagde formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da han modtog prisen på SMVdanmaerks årsmøde i dag.


 


SMV’erne skaber jobs og lærepladser


I indstillingen af Landdistrikternes Fællesråd lagde Fonden Håndværkets Hus vægt på, at rådet har bidraget til at øge den generelle forståelse for SMV’ernes rolle i den private jobskabelse og i uddannelsen af de unge i landdistrikterne.


 


”Vi ved jo godt i SMVdanmark, at det er SMV’erne, der går forrest, når det kommer til at trække det tunge læs med at skabe nye jobs og lærepladser i både land og by. Men det skal resten af Danmark også vide! Derfor har Landdistrikternes Fællesråd og SMVdanmark ofte samarbejdet for at rette fokus på SMV’ernes betydning over for politikere og presse, hvilket blandt andet har resulteret i nedsættelsen af ’Vækstudvalget for erhverv, der fylder meget i land- og yderområder,” sagde Niels Techen. 


 


SMV-prisen


SMV-prisen uddeles årligt på SMVdanmarks årsmøde til en modtager, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder, SMV’ere.


 


Prisoverrækkelsen fandt sted på SMVdanmarks årsmøde, der blev afholdt på Docken i København, og det er femte gang, Fonden Håndværkets Hus uddeler SMV-prisen. 


 


Kontakt


SMVdanmarks formand Niels Techen kan kontaktes gennem SMVdanmarks kommunikationschef, Frederik Faurby, på telefon 51 34 43 77.


 


Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen repræsenterede regeringen på SMVdanmarks årsmøde, der havde digitalisering og robotter i små og mellemstore virksomheder som tema.


Fotos: John Ehbrecht
 


 


 
 

Find en medarbejder, som kan udtale sig om en sag, i presserummet på SMVdanmarks hjemmeside.


 
 

>> Find mere information på SMVdanmarkshjemmeside: SMVdanmark.dk.


 
 


SMVdanmark - Hovederhvervsorganisationen for ca. 18.000 små og mellemstore
danske virksomheder inden for bl.a. industri, byggeri, handel og service.


Ændring af dit abonnement på nyhedsbreve

SMVdanmark · Islands Brygge 26 · Postbox 1990 · 2300 København S · tlf. 33 93 20 00 · SMV@SMVdanmark.dk


Afmeld pressemeddelelser fra SMVdanmark

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018