‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 10-03-2021

'Jeg er så taknemmelig for den ekstra tid, jeg har fået'

Det ligger måske ikke lige i skraldemandskulturen, at stærke mænd taler om sygdom og følelser. Men TonnyO tog sin kræft med på arbejde og viste, at det er tilladt at vise svaghed. - Man må ikke blive flov og gemme sig, fordi man bliver syg. Der er masser af hjælp at få, hvis man tør række ud,'siger han. TonnyO er fast indsamler ved Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling, for ham er det vigtigt at give noget tilbage - og vise andre, at der er håb, selv når det er sort ud.
Læs Tonnys positive historie - og meld dig som indsamler

Ny screeningsmetode med HPV test finder flere forstadier til livmoderhalskræft

Takket være en ny screeningsmetode for livmoderhalskræft vil flere danske kvinder fremover kunne få opdaget forstadier til livmoderhalskræft, inden de udvikler sig til kræft. Det viser en ny undersøgelse af den metode, som fra januar gradvist er ved at blive rullet ud i Danmark.
Læs om den spændende forskning

Fantastisk nyt: Færre danskere ryger

Andelen af danskere, der ryger, er faldet fra 20 til 18 pct. på bare et år. Især yngre holder sig oftere fra tobakken, viser tal fra en ny undersøgelse af danskernes rygevaner. Det glæder Kræftens Bekæmpelse, der dog understreger, at stadig alt for mange ryger.
Læs hvad der har fået danskerne til at ryge mindre

Corona-vaccination: Utrygge kræftpatienter venter i uvished

Ny undersøgelse blandt kræftpatienter i behandling viser både forvirring og utryghed ved corona-vaccinationsprogrammet. Lidt over halvdelen oplever kommunikationen fra myndighederne som uklar eller ligefrem uforståelig - og næsten lige så mange ved ikke, om de er blevet henvist til vaccine eller hvilken vaccine-gruppe, de tilhører. Giv nu patienterne klar besked, lyder det fra administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Læs mere om utrygheden

Lennart ignorerede tegn på kræft: 'Inderst inde vidste jeg godt, at den var gal'

Lennart Hilfeldt har ét råd til alle: ’Gå nu til lægen, når du oplever symptomer på sygdom.’ Selv reagerede han ikke, og han delte heller ikke sine bekymringer med nogen. I dag er han heldigvis kommet godt igennem et hårdt kræftforløb, men sygdommen har sat sine spor.

Artiklen er et år gammel, men er stadig aktuel her midt i corona-epidemien, hvor det stadig er vigtigt at søge læge, hvis man oplever symptomer på alvorlig sygdom.
Læs Lennarts historie - og bliv klogere på, hvilke tegn du skal reagere på

Gå til lægen ved symptomer på sygdom

Sammen med Sundhedsstyrelsen sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på at sundhedsvæsenet fortsat har åbnet. Det er vigtigt, at du fortsat henvender dig til lægen, hvis du oplever andre symptomer end COVID-19. Ring til din praktiserende læge, hvis du føler dig nedtrykt, oplever symptomer eller forværring af din sygdom. Og vi anbefaler, at du holder fast i dine planlagte behandlinger.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Det skriver andre medier om kræft
 

Hvor blev 2.800 kræftpatienter af?

(Politiken 10-03-2021)

Hvad har et års fokus på sygdommen covid-19 betydet for kræftpatienter? Formelt set ingenting. Garantier for hurtig undersøgelse og behandling har været opretholdt det seneste år. Men det er kun én del af historien. Et par uger inden jul viste en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at der i perioden marts til maj 2020 var cirka 33 procent færre danskere end normalt, som gik stillet diagnosen kræft. Umiddelbart lød det som en god nyhed. Færre får kræft. Sådan skulle det ikke forstås, for intet pegede i retning af, at befolkningen på mirakuløs vis havde ændret livsstil, så færre fik kræft. Forklaringen var ifølge foreningen, at sygdommen var blevet opdaget hos færre, fordi mange undlod at gå til lægen – eller måske var blevet afvist – under den første panikagtige periode i pandemien.
Link til originalartiklen (bag betalingsmur)

Overlæge retter hård kritik af lange svartider på brystkræftscreeninger

(TV 2 Lorry 10-03-2021)

- Det er kritisabelt. Sådan lyder det umiddelbart fra overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard, da hun bliver forholdt, at kvinder, der deltager i Region Hovedstadens brystkræftscreeningsprogram, i de kommende måneder må forvente mere end 14 dages svartid. Forleden kunne TV 2 Lorry fortælle, at Region Hovedstadens forventning om, at svartiderne fra slutningen af februar ville være tilbage på regionens mål om en maksimal på 14 dage, alligevel ikke holder stik. Det til trods for, at det netop var udmeldingen fra regionen for mindre end 14 dage siden. - Jo tidligere man får en diagnose, jo større er chancen for at få mindre behandling og overleve sin sygdom. Det afhænger meget af, hvilken type knude man har i brystet. Men for dem, der har en meget hurtigt voksende knude, kan to til fire ugers forlænget ventetid betyde, at knuden når at sprede sig, siger Janne Bigaard.
Link til originalartiklen

Heunicke kræver ny forklaring om svigt af kræftsyge Anders: 'Fuldstændig uacceptabelt'

(B.T. 10-03-2021)

'På grund af situationen med coronavirus er vi desværre nødt til at vente med at indkalde dig,' lød beskeden 27. april fra Aarhus Universitetshospital til den 44-årige familiefar og virksomhedsejer Anders Bonnemann. Et halvt år før beskeden fra hospitalet var han blevet opereret for kræft i endetarmen. Men kræften ramte ham igen, og denne gang havde han både prostatakræft og blærekræft. Sundhedsminister Magnus Heunicke reagerede på Anders Bonnemanns udsatte behandling ved at bede om en forklaring fra Region Midtjylland, der har ansvaret for Aarhus Universitetshospital. - Det er en dybt ulykkelig sag. Fuldstændig uacceptabelt. At man ifølge B.T. har fået udsat sin behandling på grund af covid-19, og det har jeg bedt regionen om at redegøre for. Jeg har fået en foreløbig redegørelse, og den mener jeg bør udbygges, sagde Magnus Heunicke sidste uge under et samråd på Christiansborg.
Link til originalartiklen

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Landsindsamling 11. april - meld dig som indsamler

Søndag den 11. april holder Kræftens Bekæmpelse den årlige landsindsamling. De indsamlede penge er med til at gøre en stor forskel for kræftsagen. For hver 100 kr. af indsamlingens overskud går 60 kr. til forskning i kræft, 19 kr. til patientstøtte, 18 kr. til forebyggelse af kræft og 3 kr. til administration.
Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige.
Meld dig som indsamler