‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 01-04-2022

Landsindsamlingen 2022: Søndag samler tusindvis af frivillige ind til kræftsagen

Landet over vil indsamlere på søndag gå fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling. Er du ikke hjemme, kan du støtte via sms, MobilePay, bankoverførsel, girokort eller digitale indsamlinger på Facebook.
Læs mere her

Helt slut med farverige cigaretpakker

I dag træder regler om standardiserede tobakspakker endeligt i kraft, og det betyder farvel til iøjnefaldende farver, logoer og grafik på bl.a. cigaretpakker. Reglerne skal bidrage til, at færre børn og unge begynder at ryge.
Læs mere her

Ny rapport: Kvinder med handicap eller psykisk sygdom screenes sjældnere for brystkræft

Kvinder med handicap eller psykisk sygdom deltager markant mindre i screening for brystkræft, sammenlignet med andre kvinder, viser ny rapport. Bekymrende forskelsbehandling, mener Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere her

Lungehindekræft: Ny behandling godkendt

Medicinrådet har vedtaget at anbefale en ny type behandling til en gruppe af mennesker med lungehindekræft. Kræftens Bekæmpelse glæder sig over beslutningen.
Læs mere her

To overlevere: Sig til, hvis du ser et mistænkeligt modermærke

En rundspørge lavet af Kræftens Bekæmpelse viser, at kun hver tredje af os vil reagere, hvis vi ser et mistænkeligt modermærke på en anden. Men det er vigtigt, at vi dropper berøringsangsten – det kan faktisk redde liv at gøre andre opmærksomme på mistænkelige modermærker. Det er Lisbeth og Trine begge levende beviser på.
Læs mere her

Det skriver andre medier om kræft
 

Klumme: Livet som gave

(POV International 28-03-2022)

- At mine forældres generation var dybt uansvarlige og accepterede en destruktiv druk- og rygekultur betyder ikke, at vores børn og børnebørn også skal svigtes, skriver klummeskribent Ask Agger. Han peger på, at vi ikke kan fortsætte med at se stiltiende til, men tusinder dør årligt af rygning og alkohol.
Læs mere her

Boom i brystkræft presser sygehuse. Camilla havde fuld gang i karrieren, nu er hun »sygemeldt på livstid«

(berlingske.dk 28-03-2022)

Over 74.000 danske kvinder lever i dag med brystkræft. Tallet bare stiger og stiger, og det er der en forklaring på: Danske kvinder lever så maksimalt uheldigt, som de kan i forhold til risikoen for at udvikle brystkræft, siger ekspert.
Læs mere her (bemærk: betalingsmur)

Rikke taler åbent om sit kræftforløb: Hun kom ud på den anden side - et nyt sted i livet

(Jyske Vestkysten 28-03-2022)

Det kom næsten ud af det blå, da Rikke Jul Lerche for godt halvandet år siden fik konstateret brystkræft. I dag er hun kommet på den anden side af et tærende forløb. Det har ført til markante ændringer i livet hos den 44-årige fredericianer, som ønsker at være åben over for andre. Selv oplever hun, at åbenheden har hjulpet hende.
Læs mere her

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Landsindsamling 2022: Det går din støtte til

De penge, der bliver samlet ind ved Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Derfor er foreningen dybt afhængig af danskere, der vælger at støtte sagen og som på den måde er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.
Læs mere her