VI HAR GJORT DINE MIDDAGSRETTER GRØNNERE - UDENPÅ OG INDENI Du kender måske vores serie af velsmagende middagsretter til de dage, hvor du har travlt, men ikke vil gå på kompromis med kvaliteten og den gode smag. Nu har vi taget endnu et skridt på vejen mod en grønnere omstilling og gjort retterne mere bæredygtige - både indeni og udenpå.
For fremtiden vil du møde vores middagsretter i en ny, bæredygtig emballage produceret af 65-72% genbrugsplast. Retterne har desuden fået en mere klimavenlig opgradering, for indholdet af grøntsager og bælgfrugter er blevet forhøjet, så vi nu kan tilbyde endnu grønnere madoplevelser. I serien af middagsretter finder du velkendte livretter som lasagne og boller i karry, men også favoritter fra verdenskøkkenet som thai karry, butter chicken og tikka masala og vegetariske retter som daal og grøntsagslasagne.
Du finder retterne i udvalgte af Coops butikker landet over og enkelte af dem online på coop.dk/mad. Læs mere om vores middagsretter nedenfor.
Skiftende farver - men samme gode smag
Hvis du på travle dage skyder genvej med færdigretter fra Meyers, har du måske lagt mærke til, at der er kommet flere farver på supermarkedshylderne: Den cirkulære, danske emballageløsning med navnet ’Evolve’ er lavet af minimum 65% genbrugsplast, og bakkerne varierer derfor i nuance alt efter om det er brugte flasker, gamle kasser eller en helt tredje ressource, der er blevet genanvendt. Det betyder, at du fremover kan glæde dig til at møde vores grønne middagsretter i både brune, grønne, blå og grå nuancer.
VARME KRYDDERIER FRA VERDENSKØKKENET
Naan er det persiske ord for brød, og traditionelt bages de flade, bløde hvedebrød i en tandoor – en lerovn. Men en stegepande eller en almindelig ovn med en bagesten kan også gøre det. Brødet er genialt til indisk og pakistansk mad, og fungerer derfor som et skønt tilbehør til vores middagsretter
Et grønnere valg i en travl hverdag
Spørger man danskerne siger to tredjedele, at de gerne vil spise mere klimavenligt. Det er godt nyt! Men samtidig siger en tredjedel, at de synes, det er svært at lave klimavenlige måltider og gennemskue de grønnere valg. Det vil vi gerne gøre om på!
Derfor har vi nu spækket vores serie af middagsretter med endnu flere grøntsager og proteinrige, mættende bælgfrugter, så du kan tage et bæredygtigt valg selv på de dage, hvor du har travlt. Samtidig har vi givet indpakningen et grønt løft, så alle middagsretter fremadrettet er pakket i emballage fremstillet af minimum 65% genbrugsplast.
SÆT LASAGNE PÅ BORDET Skal aftensmaden stå på velsmagende lasagne, er der rig mulighed for at stille lysten med vores varianter. Udover den velkendte klassiske lasagne består vores udvalg af grøntsagslasagne, kyllingelasagne og lakselasagne.
Smag dig igennem vores variationer af den italienske favorit, og find ud af om din yndlings er med kød, fisk eller vegetarisk.
LIVRETTER
LASAGNEN
Vores bud på en klassisk lasagne. Den er lavet fra bunden af økologiske råvarer, ud fra vores bedste opskrift og smager usandsynlig godt.
Kødsaucen er smagt til med oregano og timian og toppet med mozzarellaost, så din lasagne bliver dejlig sprød.
TIP: Godt brød eller din yndlingssalat er perfekt tilbehør til lasagnen.
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|