Så blev det forår, lidt efterår og snart sommer. Vejrguderne kan man da slet ikke regne med. Men kursus kalenderen hos ArtAcademy.dk og Kunstskolen Sønderbygaard, kan man regne med og den fortæller, at vi lige nu er i lavsæson for afholdelse af kurser. Men, når kursus kalenderen melder lavsæson, er det fordi der arbejdes vildt hårdt på planlægning af den kommende højsæson for afholdelse af nye kurser og på implementering af helt nye ideer og muligheder. Vi sidder nemlig aldrig stille, eller det vil sige, at vi måske sidder lidt stille foran computeren og skriver og planlægger, snakker og brainstormer - og vi kan godt kalde det en slags stilhed før storm. Lige pludselig har vi lagt nye spændende kurser op i kursus kalenderen og lige pludselig kommer der nye muligheder for kursus afholdelser her på stedet, lige pludselig er der nyt at læse på vores hjemmeside. Men ting tager tid og ideerne er mange. Væbn dig med tålmodighed og følg med den næste tid på ArtAcademy.dk. Husk på, at I som modtager vores nyhedsbrev, altid er de første som får nyheder herfra, så når der kommer nye kurser op til booking, så skal I være klar på tasterne. I linket herunder kan du, som den første eksklusivt, downloade og læse vores allernyeste online magasin - ja, det er faktisk så frisk fra trykken, at det er varmt endnu. Art Academy - efterår 2025.pdf
Rigtig god fornøjelse! De bedste sådan lidt efterårsagtige hilsner Del X in Pin |