Spil på alle dine strenge

Livet, kunsten og Elbphilharmonien

Den klassiske musik er tysk – og dens største mestre er tyske. Sammen med Gerhard Markson har vi sammensat en koncert med tre tyske mesterværker. Meget rammende er ugens største nyhed også tysk; nemlig at vi som det første danske symfoniorkester indtager den store sal i Elbphilharmonien til august.

Klassisk. Romantisk. Tysk. • 19.-20. april • kl. 19.30

Det er kunsten, livet og døden, der tages under behandling af Strauss og Wagner i ugens koncert, og til at varetage deres musikalske interesser har vi engageret en mesterfortolker af den tyske musik, dirigenten Gerhard Markson.

Markson har været aktiv siden 1970'erne og har været opera- og symfonidirigent vidt og bredt i Tyskland og Skandinavien - og har i sin karriere dirigeret langt over hundrede forskellige orkestre verden over. Det er med andre ord en erfaren herre, der sammen med os forløser de tre tyske mesterværker i det helt store symfoniske udtræk med over 80 musikere på scenen.

Program:
R. Strauss: Der Bürger als Edelmann
R. Wagner: Forspil til "Mestersangerne i Nürnberg"
(PAUSE)
R. Strauss: Tod und Verklärung

>> Klik her for at downloade koncertprogrammet allerede nu (pdf)

NB! Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk

Læs mere / Køb billet

Strauss' død og forklarelse

Richard Strauss' tonedigt "Tod und Verklärung" er meget afholdt og meget ofte opført. Dets opbygning er klar og enkel, kulminerer i midten og skildrer næsten realistisk dødens indtræffen. Herefter følger forklarelsesmusikken. Tidligere musikchef Leif V.S. Balthzersen gennemgår værket stykke for stykke i den seneste udgave af "Baggrunds­historier".

Dyk ned i "Tod und Verklärung"

Første danske orkester i Elbphilharmonien

Vi skyder sæson 18/19 i gang med et brag af en musikalsk totaloplevelse, som får premiere i Elbphilharmonien 23. august og åbner Aarhus Festuge med en gallaforestilling, der gentages for alle lørdag d. 1. september.

Der er desværre allerede udsolgt på Elbphilharmoniens hjemmeside, men vores medarrangør, den store tyske kulturinstitution Kampnagel, udlover ekstra billetter via deres nyhedsbrev sidst i april, hvis man tilmelder sig det.

Billetterne til koncerten 1. september i Aarhus Festuge bliver sat til salg 3. maj kl. 12.00 på vores hjemmeside og i Musikhuset Aarhus’ billetsalg. Pris: 160 kr. inkl. gebyr

Tag med til Hamborg og Festugen

Nyt sæsonprogram i uge 17

Første danske orkester i Elbphilharmonien. To ugers Brahmsfestival i september. Tre faste mesterdirigenter. Over 40 forskellige koncerter med tindrende nordlys, det vældige romantiske brus, impressionistisk vildvækst og moderne nybrud.

Glæd dig til at dykke ned i Sæson 18/19 når programmet kommer på gaden i uge 17! Hvis du er abonnent eller partoutkunde, skulle du gerne modtage et gratis eksemplar med posten i samme uge. Ellers bliver det selvfølgelig også tilgængeligt i Musikhuset og online på vores hjemmeside.

Abonnements- og partoutkortsalg starter torsdag d. 3. maj kl. 12 i Musikhuset (Foyeren er åben fra kl. 11 og der vil blive uddelt kønumre ligesom vi plejer). Mere info følger snart.

Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2018 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.