‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 21-01-2022

Livmoderhalskræft: Sarah har mistet muligheden for at bære eget barn

Sarah fik konstateret livmoderhalskræft som 27-årig. - Jeg har mistet muligheden for at bære eget barn. Det er en sorg, der aldrig stopper med at gøre ondt, siger hun. Bekymrende mange unge kvinder dropper det gratis tilbud om screening for livmoderhalskræft. - Vi er så heldige, at vi har så mange muligheder for at få hjælp, inden det udvikler sig til noget alvorligt. Benyt tilbuddet, siger Sarah.
Se video med Sarah på vores facebookside

Livmoderhalskræft: Hver anden unge kvinde dropper screening

Kun hver anden kvinde i alderen 23 til 29 år deltager i screening for livmoderhalskræft, viser nyeste opgørelse. De unge kvinder bør huske at komme afsted og blive tjekket for celleforandringer og dermed beskytte sig mod at udvikle livmoderhalskræft, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard.
Læs mere her

Fald i kræftdiagnoser ramte især tre kræftformer

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse giver en foreløbig pejling af, hvilken betydning covid-19 pandemien i 2020 havde for de enkelte kræftsygdomme. Resultaterne viser et generelt fald i antallet af diagnoser for alle kræftsygdomme i foråret 2020, men især patienter med prostatakræft, brystkræft eller tyktarmskræft er berørt.
Læs mere her

Social baggrund giver ulighed i børns kræftforløb

Forældrenes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet kan have betydning for børn med kræft. Det viser to nye undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet. Forældrenes sociale forhold kan både føre til ulighed i det diagnostiske forløb og i behandlingen af børns kræftsygdom.
Læs mere her

Fuldkorn er kilden til en bæredygtig fremtid

Mere fuldkorn er vejen til en sundere fremtid for os selv og vores planet. Så klar er konklusionen i en ny videnskabelig artikel fra en række toneangivende nordiske ernæringsforskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere her

Det skriver andre medier om kræft
 

Kræftvaccine kan bruges mod modermærkekræft

(Medicinsk Tidsskift 20-01-2022)

Patienter med udbredt modermærkekræft kan nu blive behandlet med en kræftvaccine i kombination med standard immunterapi. Kombinationen øger markant effekten af behandlingen uden at øge risikoen for bivirkninger. Det konkluderer forskere i et nyt klinisk studie fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev og Gentofte Hospital
Læs mere her

Musiker Karl William begyndte at drikke efter morens død

(BT 20-01-2022)

Da musikeren Karl William mistede sin mor til kræft, arbejdede han på et nyt album. Sorgen betød en pause fra musikken. Men nu er albummet færdigt, og med på pladen er et hyldestnummer til moren. - Jeg snakkede med en psykolog fra Kræftens Bekæmpelse, og han sagde, at det helt sikkert er et våben for mig at kunne laste noget af sorgen af i at lave musik.
Læs mere her

Skru ned for tobakken på film og tv

(Aftenshowet 20-01-2022)

Chef for tobaksforebýggelse i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær, debatterer i Aftenshowet imod overdreven brug af tobak i film/tv. Han er i debat med Rane Willerslev, Esben Dalsgaard og Peter Aalbæk om den skadelige røg. Det ikke skal være en rygmarvsreaktion, at smøgen hives frem, hver gang en karakter på tv/film har et følsomt eller eftertænksomt øjeblik. - Vi ved, at unge kopierer deres film-forbilleder, siger han.
Se Aftenshowet her (33 min inde i udsendelsen)

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Elever fra Nørre Gymnasium vinder filmkonkurrence

Albert, Albert, Alexander og Yaasir fra Nørre Gymnasium i København løber med sejren i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens filmkonkurrence ’Drik mindre – oplev mere’, hvor 5.000 elever fra gymnasier over hele landet har givet deres bud på en kampagnefilm, der skal få unge på deres egen alder til at reflektere over den danske alkoholkultur. Vinderpræmien er et alkoholfri event for hele deres gymnasium.
Læs mere her