Spil på alle dine strenge

Lyden af den amerikanske folkesjæl og releasekoncert

Koncerten i denne uge byder på et anderledes program end det "vanlige" romantiske eller barokke, ikke mindst pga. de to værker af amerikaneren Aaron Copland, der ikke har den europæiske højkultur som sit fikspunkt, men derimod de store amerikanske vidder og vestens pionérånd. Og så inviterer vores fremragende soloklarinettist Mathias Kjøller til CD-releasekoncert.

Tre kærlighedserklæringer • 12. april • kl. 19.30

Ved aftenens koncert er vi vidne til tre kærlighedserklæringer i musik – til Amerika, til klarinetten og til Mozart. Alle tre værker er på sporet af den tabte tid – en musikalsk verden anno dazumal, der i disse to komponisters hænder bliver spillevende og vedkommende. 

På scenen står ikke mindre end to unge stortalenter. Dirigentpodiet indtages af Niklas Hoffmann, der i 2016 vandt den prestigefyldte Donatella Flick dirigentkonkurrence og dermed en fast dirigentplads hos London Symphony Orchestra. Han deler rampelyset med vores egen prisbelønnede soloklarinettist Mathias Kjøller, som indtager solistrollen med vanligt musikalsk overskud.

Program:
A. Copland: Billy the Kid
A. Copland: Klarinetkoncert
(PAUSE)
P. I. Tjajkovskij: Suite nr. 4

>> Klik her for at downloade koncertprogrammet allerede nu (pdf)

NB! Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk

Læs mere / Køb billet

Mathias Kjøller releasekoncert

Efter torsdagens koncert præsenterer aftenenes solist - vores egen Mathias Kjøller - værker fra sin nye CD, udgivet på Orchid Classics, i form af en eksklusiv releasekoncert.

Med sig på scenen har han Søren Rastogi, Tue Lautrup, Marta Wisniowska, Luminita Marin og Brian Friisholm. Det bliver med andre ord en koncert i overordentligt godt selskab.

Releasekoncerten er gratis, og der er adgang for alle fra kl. ca. 21.15.
Releasekoncert 12/4 i Symfonisk Sal

Aaron Copland og den amerikanske musik

Læs portrættet af den måske fornemste repræsentant for amerikansk musik i den første halvdel af 20. århundrede: Aaron Copland. Du finder artiklen i serien af "Baggrunds­historier" på vores hjemme­side.

Læs om Coplands Amerika

Nyt sæsonprogram i uge 17

Første danske orkester i Elbphilharmonien. To ugers Brahmsfestival i september. Tre faste mesterdirigenter. Over 40 forskellige koncerter med tindrende nordlys, det vældige romantiske brus, impressionistisk vildvækst og moderne nybrud.

Glæd dig til at dykke ned i Sæson 18/19 når programmet kommer på gaden i uge 17! Hvis du er abonnent eller partoutkunde, skulle du gerne modtage et gratis eksemplar med posten i samme uge. Ellers bliver det selvfølgelig også tilgængeligt i Musikhuset og online på vores hjemmeside.

Abonnements- og partoutkortsalg starter torsdag d. 3. maj kl. 12 i Musikhuset (Foyeren er åben fra kl. 11 og der vil blive uddelt kønumre ligesom vi plejer). Mere info følger snart.

Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2018 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.