Dagens politiske overblik: En ny aftale om en reform er landet, topskatten er forsvundet fra den politiske kamp, og krigen i Gaza bliver ifølge socialdemokraterne brugt til at score billige point. Hele dit politiske overblik her.
FREDAG DEN 19. APRIL 2024
Statsminister Mette Frederiksen (S) ser ikke ud til at kunne sikre sit parti et særligt godt valg, såfremt det fandt sted i morgen. Nu pønser hovedbestyrelsen på en markant ændring. Foto: Linda Kastrup
Godmorgen og velkommen til ugens sidste politiske morgenpost.
Aviserne bugner af interessante politiske historier, så der er rigeligt at tage fat på.
Vi lægger naturligvis ud med at vende den ældrereform, som Statsminister Mette Frederiksen (S) har givet interviews om, siden før den nuværende regering overhovedet blev dannet.
Og som ved SVM-regeringens opståen hurtigt blev udnævnt som spydspidsen på hele den frisættelse af den offentlige sektor, der var blevet lagt for dagen.
I går aftes landede aftalen så, efter at både statsministeren og ældreminister Mette Kierkgaard (M) i årevis har talt om den – og det gjorde den som lidt af en fuser, hvis man spørger Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.
Aftalen blev indgået af SVM-regeringen sammen med SF, De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og De Radikale, og af aftalen fremgår følgende punkter som det vigtigste i aftalen:
Selvbestemmelse for den ældreTillid til medarbejdere og ledelseTæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Regeringen ønsker, at de ældre skal møde flere kendte ansigter i dagligdagen, hvilket skal fikses ved hjælp af oprettelsen af nogle faste teams. Derudover kommer langt flere konkrete punkter i aftalen, som du kan dykke ned i her.
Og når spydspidsen på regeringens ønske om frisættelse af den offentlige sektor simpelthen hverken er spids eller effektiv nok, skyldes det ifølge Berlingskes Bent Winther, at de tre forskellige regeringspartier ikke har været helt og aldeles enige om, præcis hvordan de vil frisætte ældreplejen.
»Moderaterne ville frisætte lokalplejehjem fra kommunerne. Det er blevet frivilligt. Venstre ville have langt mere konkurrence og private leverandører ind over, mens Socialdemokratiet gik efter at fjerne kontrol og regler. Men man er ikke rigtig nået tilnærmelsesvis i mål med noget af det,« lyder det fra Bent Winther i en lynanalyse her i avisen.
Prisen på aftalen blev ellers én milliard kroner årligt, som er fuldt indfaset fra år 2027, samt 376,1 kroner allerede i år til at udbrede de faste teams.
DRs politiske analytiker Jens Ringberg bemærkede, at da aftalen blev præsenteret, var det Folketingets kvinder, der passede på Danmarks ældre.
Dagens misundelsesskat
Topskatten har lige siden sin vedtagelse i 1993 har topskatten været genstand for ofte hidsig debat, og ved det seneste folketingsvalg gik fire opstillingsberettigede partier til valg på at fjerne topskatten på forskellig vis.
Det drejede sig om Liberal Alliance, De Konservative, Moderaterne og Nye Borgerlige.
Det kommer, efter at avisen tidligere har talt med Liberal Alliance, som slog fast, at afskaffelse af topskatten ikke var øverst på ønskelisten ved et kommende valg, og at De Konservative og Moderaterne i en artikel i dagens avis siger det samme. Nye Borgerlige er i øjeblikket slet ikke opstillingsberettigede.
Ved valget i 2022 gik De Konservative ellers til valg på netop afskaffelse af topskatten, som ifølge daværende partiformand Søren Pape Poulsen var »marineret i misundelse.«
Det ledte til hårde angreb mod Søren Pape og De Konservative fra særligt Socialdemokratiet, og i løbet af sommeren og efteråret op til valget droppede De Konservative omtrent 10 procentpoint fra de bedste målinger til valget.
Dagens billige point
Og vi iler videre til dagens Politiken, hvori De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, som desuden er tidligere udenrigsminister, i et interview langer ud efter statsminister Mette Frederiksen.
Ifølge Lidegaard har Mette Frederiksen ikke lagt tilstrækkeligt pres på den israelske premierminister Benjamin Netanyahu for at vise tilbageholdenhed i det brutale angreb på Gaza, der har slået titusindvis af mennesker ihjel.
Og det undrer Martin Lidegaard, fordi han har noteret sig, at selv det traditionelt meget Israel-venlige USA tillader sig at kritisere Natanyahus regime.
»For mig er der ingen tvivl om, at vi for første gang befinder os i den situation, at den danske regering og statsminister har placeret sig til højre for den amerikanske præsident i de her spørgsmål,« siger Martin Lidegaard til Politiken.
I en anden artikel i samme avis svarer Socialdemokratiets udenrigsordfører Jesper Petersen igen.
»Jeg tolker det mest af alt som, at Martin Lidegaard godt vil gøre sig lidt bemærket. Er det ikke De Radikale, der prøver at score nogle billige point på statsministerens bekostning i en sag, der med god grund optager mange danskere,« siger Jesper Petersen til Politiken.
Dagens retræte
Moderaternes spidskandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, Stine Bosse, må have haft en lidt mærkværdig torsdag.
I et interview med Altinget kom Stine Bosse til at sige – og efterfølgende stå ved – at Danmark bør ophæve retsforbeholdet og i stedet koble os ind på EUs solidaritetsmekanisme, der sørger for en omfordeling af asylansøgere mellem de europæiske lande.
Det kan ifølge Stine Bosse selv betyde, at Danmark skal tage op til 7.000 flygtninge om året. Dertil kommer familiesammenføringer og de mennesker, der måtte komme til Danmark ad andre veje end via EU-systemet.
Den melding landede alt andet end godt hos regeringspartnerne i Socialdemokratiet og Venstre.
Førstnævntes MEPer Christel Schaldemose tordnede i et interview med undertegnede i Berlingske løs mod Stine Bosse for at være »virkelighedsfjern«, ligesom også Venstres digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre erklærede sig lodret uenig i Bosses udtalelse om, at vi snildt kan klare 7.000 flygtninge årligt i Danmark.
»Synet på kvinder og manglende ligestilling i muslimske miljøer står skidt til. De miljøer skal på ingen måder udvides,« skrev Marie Bjerre på det sociale medie X.
Og det fik Moderaternes Mohammad Rona til at melde sig ind i diskussionen med en melding om, at Marie Bjerre opslag for et »ufint angreb af en minister« på en politiker, som sad i samme regering som hende selv.
Hvis der var valg i morgen, ville Socialdemokratiet få det dårligste valg i nogen levende danskers minde.
Og i dag kan Ekstra Bladet løfte sløret for en hemmelig valgplan, som skal give partiet et markant løft allerede fra næste år.
Ifølge interne dokumenter vil Socialdemokratiet gøre det muligt at være folkevalgt flere forskellige steder på samme tid – noget der ellers har været forbudt i partiet hidtil.
Ifølge lektor på Roskilde Universitetscenter Flemming Juul Christiansen, der forsker i opstillingsregler for danske partier, kan ændringen meget vel gøre en forskel ved et kommende valg.
»Jeg tror, at det handler om at fastholde borgmesterposter. Ved sidste valg fik Socialdemokratiet en stor tilbagegang i procent, men partiet bevarede stort set alle borgmesterposterne. Det vil kræve mere ved næste valg, og jeg tror, at ændringerne skal ses i lyset af det,« siger Flemming Juul Christiansen til Ekstra Bladet.
Socialdemokratiets partisekretær mener dog ikke nødvendigvis, at der er tale om noget odiøst.
»Hovedbestyrelsen har sendt flere end 140 forslag til ændringer af partiloven til debat, fordi vi mener, at det vil trække partiet i den rigtige retning. Ændringerne skal nu debatteres i alle vores foreninger rundt om i landet,« skriver Lasse Ryberg.
Det var en »krystalklar fejl«, da Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse tilbage i januar efterlod det indtryk, at beslutningen om at suspendere international adoption var truffet på baggrund af en indstilling fra Ankestyrelsen.
Ordlyden i pressemeddelelsen var nemlig direkte »forkert«, sagde social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil under et samråd torsdag. Det kan du læse mere om i Berlingske her.
Venstrekoryfæet Bertel Haarder husker med gru dagen, hvor blå blok i 1998 med ganske få stemmer på Færøerne tabte folketingsvalget. Og nu har den konservative politiker og forfatter Nikolaj Bøgh skrevet en portrætbog af den tidligere konservative partiformand Bendt Bendtsen, som Bertel Haarder har anmeldt til hele fem stjerner – eller egentligt »A'er« – i Altinget, fordi den bidrager til at opklare, hvad der gik galt dengang, og desuden angriber den ifølge Haarder til tider dovne værdidebat, der ligger bag den evindelige skattesnak i blå blok.
Det sker i dag
Klokken 9.00: Møde i salen med forespørgselsdebat om rigsfællesskabet
I dag er der møde i Folketingssalen. På dagsordenen er blandt andet den traditionsrige forespørgselsdebat om rigsfællesskabet. Der vil også være førstebehandling af årpenge til kongehuset, som ifølge regeringen skal sættes markant op.
Klokken 9.00: Åbent samråd om nedskæringer på den statslige integrationsindsats
Udvalget har kaldt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i åbent samråd og bedt ministeren redegøre for de nedskæringer, der er varslet på den statslige integrationsindsats.
I dag: Folketingets kulturudvalg rejser til Venedig
Formålet med besøget i Venedig er ifølge Folketingets hjemmeside at få indsigt i nye tendenser på den internationale kunst- og kulturscene og deltage i en af årets vigtigste kunstbegivenheder.
Og det var simpelthen alt, hvad jeg havde til dig i dag.