Vi skal have et fælles klimasprog |
|
Det er blevet bøjet i neon, at den bæredygtige omstilling skal gå hurtigere end nogensinde af hensyn til de kommende generationer. Og det vil håndværkerne nu være med til. – Det er i sig selv en klimavenlig beskæftigelse at arbejde med træ og at energieffektivisere eksisterende bygninger med bæredygtige materialer. Men skal farten sættes op, kræver det de rigtige valg af materialer og udførelsesmetoder med fokus på levetid, kvalitet og med mulighed for vedligeholdelse og renovering, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen I løbet af året har mange af Dansk Håndværks medlemmer tydeligt markeret, at de nu arbejder med at tage grønne hensyn. Både i forhold til indkøb af materialer og i den måde de arbejder på. – Det sker i bevidsthed om, at de på den måde kan styrke deres konkurrenceposition. Men også fordi der er god økonomi i at tænke grønt. Hver gang man kan optimere materialeforbruget, skære en bid af elregningen eller undgår en dobbelt køretur, gavner det firmaets indtjening, siger Morten Frihagen. |
– Udfordringen er, at der mangler et fælles klimasprog, der gør forbedringerne tydelige. Både indenfor branchen, men også overfor forbrugerne. Energimærket hjælper os lidt, men det er stadig for diffust at tale om, hvor mange kilo Co2 man sparer. Der er brug for en forståelig skala, der måler materialer og produkter i forhold til alternativer, sådan som vi eksempelvis kender det fra elforbruget på hårde hvidevarer. En skala som også forbrugeren kan forstå, og som kan tydeliggøre vejen til et bedre energimærke. Først når den findes, kan håndværkerne på en forståelig måde fortælle hr. og fru Jensen, hvad der er det rigtige valg for klimaet. Læs hele artiklen her |
|
Morgenmøde: Beregning af rentabilitet Det er stadig relativt nyt, at Bygningsreglementet stiller krav om efterisolering af eksisterende bygninger, og reglerne er rent ud sagt kryptiske. Hvordan beregnes rentabilitet? Og hvornår er der et krav om rentabiliteten skal beregnes? Det er et par af de spørgsmål vi ofte får, og for at forebygge fejl og misforståelser, tilbyder vi nu et morgenmøde, hvor du kan blive klogere på rentabilitetsberegning. Underviser Susie M. Frederiksen redegør for, hvordan reglerne skal forstås i praksis med en række eksempler – understøttet af tegninger, fotos og kortfilm. Morgenmødet afholdes torsdag d. 27. februar 2020 fra 7.30-10.00 i København. Læs mere her |
|
Nu får du flere forsikringsfordele |
|
Så er der godt nyt om forsikring af din virksomhed. Som medlem af Dansk Håndværk kan du fortsat købe forsikringer til din virksomhed i Købstædernes Forsikring med de fordele og gode priser, vi har forhandlet særligt hjem til medlemmerne af Dansk Håndværk. En ny aftale faldt på plads i sidste måned, og vi er meget tilfredse med resultatet. Forsikringerne er nemlig blevet endnu mere skræddersyede til dig som håndværker og tilpasset de behov, du og virksomheden har. Byggepladser bliver konstant ramt af indbrud. Tyvene går specifikt efter let omsættelige varer, som er hurtige at tage med fra pladsen. Byggepladsdækningen dækker derfor nu også tyveri af ikke-monterede døre og vinduer på pladser, hvor det ikke er muligt at beskytte dem i aflåste bygninger eller containere. |
Et andet af de nye tilbud er at hæftelsesansvar for underentreprenørers skader er dækket. Kommer en underentreprenør til at gøre skade på en person og/eller ting, mens de arbejder for dig, så dækker din ansvarsforsikring det hæftelsesansvar, som din virksomhed i nogle tilfælde kan komme til at stå med. Det er blot to af de nye fordele, som du kan læse mere om på Dansk Håndværks netside. Og har du spørgsmål eller vil du vide mere om mulighederne, sidder medarbejdere i Købstædernes Forsikring klar ved telefonen for at hjælpe dig. Læs mere her |
|
Nye satser for arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse (G-dage). Per 1. januar 2020 er dagpengesatserne og hermed betalingen for de to første ledighedsdage steget. I er som arbejdsgivere forpligtet til at betale for de to første ledighedsdage, hvis i afskediger medarbejdere. Det er dog en betingelse for betalingen, at medarbejderen indenfor de seneste 4 uger har haft minimum 74 arbejdstimer. Betalingen for en hel dag, hvilket vil sige mere end 4 timers ledighed, er nu 881 kr. pr. dag. Er du ledig i 4 timer eller derunder, skal der kun betales for en halv dag, hvilket nu er 441 kr. pr. dag. |
|
Bliv klogere på den nye ferielov eller på AB 18 |
|
Lige nu tilbyder vi både gå-hjem-møder om den nye ferielov og kursus i AB 18. Gå-hjem-møder om ferieloven Hvad betyder den nye ferielov for, hvordan du administrerer ferie i din virksomhed? Det fortæller vores jurister Susanne Oldenburg og Gitte Thune sammen med statsautoriseret revisor Anne Cathrine Nielsen fra Beierholm om på to eftermiddagsmøder. Du kan enten deltage på mødet den 5. februar i Kolding eller den 6. februar i Slagelse, Du kan bl.a. kan høre om: Indholdet af den nye ferielov, overgangsordningen og hvad afholdelse af ”samtidighedsferie” er. De regnskabsmæssige konsekvenser og hvordan den nye ferielov påvirker dit årsregnskab. De likviditetsmæssige konsekvenser og de overvejelser du bør gøre dig i den forbindelse. Læs mere om disse møder her |
Kursus i AB 18 Har du endnu ikke deltaget i et af vores AB 18 kurser, kan du nå det endnu. Der er mange vigtige regler, man som byggevirksomhed er nødt til at lære, hvis man vil forebygge problemer og tab. Kom på kursus med Dansk Håndværk i samarbejde med SMVdanmark, og få forklaret forskelle mellem ny og gammel AB, så du i praksis kan forstå og bruge de nye vilkår. Kurset afholdes den 23. januar, men du skal tilmelde dig senest den 20. januar. Læs om AB 18 kursus her |
|
|
|