Der var vist engang noget med et TV-program for børn, som hed noget med "Mens vi venter...." og det skulle være med til at gøre ventetiden på juleaften lidt kortere. Men det vi, som voksne, mest venter på eller ser frem til lige nu, er jo nok, at julefreden må sænke sig, som vi siger. At vi får nogle dage fri til at gøre det vi lige har lyst til eller slet ingenting, at vi får overstået alt det her stress og jag op til juleaften.
Jeg kan mærke, at jeg trænger til lidt ferie. De sidste måneder har været meget hektiske bl.a. med udgivelse af 2 nye bøger - "Malekurset på Slottet" og "Mal levende blomster" - og igangsætning af nye kurser mv. - det er det jeg gerne vil og det er sjovt, men der skal også en pause til indimellem. Og i den pause vil jeg tænke nye ideer, nye projekter og nye kurser, så husk endelig at følge med på ArtAcademy.dk, for her holder vi faktisk aldrig helt pause og pludselig dukker der noget nyt op.
Og mens vi venter, så bruges tiden fx på at hyggemale lidt og måske lære noget nyt til og om maleriet. Jeg kan i hvert fald se og mærke, at rigtig mange julehygger med opgaverne i den gratis adventskalender fra ArtAcademy.dk og det er en sand fornøjelse, at opleve jeres engagement og lyst til at male. Jeg håber også fremover at se jer på ArtAcademy.dk måske som GULD medlem, Standard medlem eller på en af vores onlinekurser i det nye år. Ligesom der naturligvis også komme fysiske kurser på Din Kunstskole Sønderbygaard, som vil blive lagt op på ArtAcademy.dk løbende.
Hvis du endnu ikke har fået købt alle dine julegaver, så kig lige ind forbi shoppen på ArtAcademy.dk, hvor du finder en masse fantastiske fagbøger om det at male og romaner, som bare er til nogle gode timer i den bedste læsestol. Hvis du er hurtig på tasterne, så kan vi nå at få din bestilling sendt afsted nu, så den når frem inden den 24. december.
Og så kunne det jo være, at du skal fortælle dem der giver dig julegaver, om dit store ønske om at deltage i et malekursus på ArtAcademy.dk - vi udsteder naturligvis gerne gavekort.
Husk, at tage en pause indimellem - pas på dig selv - nyd lige det du har lyst til at nyde - mal og fryd dig.
De bedste "i god tid før jul"- hilsner
Christina Kjelsmark