Vi deler ud af vores erfaringer med grøn omstilling
Den 21. marts fra 8.30 – 13 går Bæredygtig Bundlinje live på Docken i København, og du er inviteret. En bred vifte af virksomheder vil fortælle, hvordan de har arbejdet for en grønnere forretning. Du kan også høre inspirerende oplæg, hvor blandt andet Laura Storm giver sit bud på, hvordan vi skaber en fremtid, hvor produkter og services efterlader mere værdi end de bruger. På vores markedsplads kan du finde inspiration til dit eget miljøarbejde og måske møde din nye grønne leverandør eller kunde. Læs mere og tilmed dig gratis her
POLITIKERSEMINAR
Klimatilpasning kræver kommunalt samarbejde
Mere end 85 lokalpolitikere fra Sjælland og øerne var samlet i januar til politikerseminar hos Gate 21. Her hørte de om og diskuterede, hvad kommunerne sammen kan gøre for at tilpasse sig klimaforandringer og håndtere det vand, der følger med stormfloder, skybrud og havstigning. Læs mere om seminaret her
NYTÅRSKUR
Et brag af en nytårskur
Den Regionale Datahub åbnede i januar dørene op til nytårskur for 50 samarbejdspartnere og kommuner. Her så vi tilbage på et produktivt år, hvor projektet blev solidt forankret i 20 nordsjællandske kommuner. Samtidig så vi frem mod 2019, hvor projektet kommer med konkrete bud på, hvordan vi kan bruge data til at løse kommunale udfordringer og skabe grønnere og mere effektive byer. Læs mere om nytårskuren her
NYT MEDLEM
NREP er ny partner i Gate 21
Gate 21 har den store glæde at byde den nordiske ejendomsudvikler, investor og ejendomsoperatør NREP velkommen som medlem. NREP er en central spiller på markedet for bæredygtigt byggeri og har de senere år markeret sig med en række bemærkelsesværdige byudviklings- og byggeprojekter, herunder Upcycle Studios, Ressourcerækkerne og senest UN17 Village, der er boliger bygget med genbrugte materialer. Læs mere her
ARTIKEL
Forbruget skal ændres én læderjakke ad gangen
Gate 21 i samarbejde med en række kommuner hjulpet 120 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden med at lave en plan for, hvordan de kan gøre deres forretning mere grøn. Én af dem er den danske virksomhed Better World Fashion, der laver læderjakker og -tasker af 100 procent genbrugsmaterialer, som kommer fra tøj og tasker, der ikke kan blive solgt i genbrugsbutikker. Læs mere om deres arbejde her Læs artiklen i Jyllandsposten her (side 18)
Lolland er et naturligt omdrejningspunkt for fremtidens bæredygtig omstilling. Samtidig er der en unik produktion af bæredygtige fødevare på øen. Lokalt er der et særligt potentiale for at tiltrække virksomheder og turister men også for at gøre Lolland til et udstillingsvindue og living lab for den grønne omstilling.. Læs mere om REEL her
MEST LÆSTE
Innovation i klimatilpasning
Hvordan kan et innovativt og klimarobust Danmark give nye veje til vækst? Det sætter Concito og Cleantech TIPP fokus på i denne publikation. Læs publikationen her