Godmorgen og velkommen til dit daglige overblik over dansk politik.

Allerede på denne mandag morgen tegner ugen på Christiansborg og omegn til at blive en begivenhedsrig én af slagsen. Traditionen tro præsenterer SVM-regeringen sit forslag til finansloven, og der vil de kommende dage drypvis blive præsenteret enkelte forslag i de forskellige medier, og allerede i dag er aviserne da også præget af lunser fra finansloven.

Det vender vi tilbage til. Først skal vi runde en historie om en økonom, som har fundet en »potentiel bombe« under det såkaldte råderum.

Når Finansministeriet og de økonomiske vismænd laver fremskrivninger af dansk økonomi, bygger de på en række antagelser. En af dem er, at vi i fremtiden vil arbejde lige så meget, som vi gør nu, men det holder ganske enkelt ikke, siger ledende økonom i Kraka Niels Storm Knigge til Jyllands-Posten, som på dagens forside beskriver tænketankens analyse.

Ifølge Krakas beregninger vil der i 2030 være 18 milliarder kroner mindre i det finanspolitiske råderum, end Finansministeriets fremskrivning viser.

»18 milliarder kroner er jo et betragteligt beløb. Vi har et håndgribeligt eksempel i afskaffelsen af store bededag, som lige præcis handlede om at få danskerne til at arbejde noget mere. Det gav ifølge regeringen 3 milliarder kroner i kassen,« siger Niels Storm Knigge til Jyllands-Posten.

Dagens interview

Vi bliver lidt ved statsfinanserne, når vi bevæger os mod historien bag overskriften på dagens politiske overblik.

Politiken har interviewet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som forud for finanslovsforslaget beretter, at regeringen vil afsætte 500 millioner kroner til at løfte de fagligt svageste elever – en mærkesag for Løkke. Samtidig bringer avisen et længere og ganske læseværdigt interview med partiformanden, hvor de kommer godt rundt i krogene af regeringens indre liv.

På et tidspunkt vil avisens journalist eksempelvis vide, hvordan Lars Løkke Rasmussen ser på regeringens vigende opbakning i meningsmålingerne, og så svarer udenrigsministeren beredvilligt:

»Jamen det kan godt være, at det lyder hamrende arrogant, men altså, jeg kører på min intuition. Det gjorde jeg også, da jeg tog det her politiske initiativ, og alle kommentatorerne sagde, at det er den langsomste fødsel i dansk politik, og gassen går af ballonen, før den går til vejrs. Vi sidder i dag som det tredjestørste parti. Det var vi aldrig i nogen som helst måling, men det var vi til valget. Så jeg stoler meget på min intuition«, siger Lars Løkke.

Interviewet er endnu ikke online, men udspillet målrettet mod de fagligt svageste elever er beskrevet her.

Dagens nøl

Og så til vejret.

Berlingske har gransket regeringsgrundlaget fra december 2022, hvor SVM-regeringen lover, at man vil lave en såkaldt national klimahandlingsplan, som kort fortalt skal sikre, at vi får tilpasset vores byer og boligområder mod ekstremt vejr og undgår oversvømmelser.

Trods adskillige forvarsler om, at der bare venter endnu mere ekstremt vejr, er intet sket.

Helt tilbage i 2020 lovede den daværende S-regering, at en sådan plan skulle laves, det blev ikke til noget, nu har SVM-regeringen overtaget roret, og heller ikke den har leveret endnu.

Det møder kritik fra flere partier og centrale aktører.

En af de kritiske røster er Birgit S. Hansen (S), formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), og ifølge hende er det særligt landets kommuner, som har brug for en overordnet plan.

»Det er jo bare at kigge ud af vinduet, når det stormer eller regner. Der er ikke længere en debat, om vi har klimaændringer. Skaderne har allerede været store, og vi bliver nødt til at få klarlagt, hvordan vi kan forebygge, og hvem der skal betale. Det går ikke væk,« siger hun til Berlingske og ytrer håb om, at regeringen snart kommer i gang:

»Det er en vigtig, vigtig dagsorden, så man må håbe, at de snart kommer til det i bunken.«

Miljøministeriet oplyser, at man vil præsentere planen »inden længe«. Hvornår det så præcist er, er endnu uvist.

Historien er endnu ikke online, men er at finde på forsiden af Berlingskes papiravis.

Dagens analyse

Vi skal også runde en af weekendens store politiske meldinger.

For nylig bekendtgjorde Jakob Ellemann-Jensen, at der for han og Venstre ikke er meget at vende hjem til i den blå familie, og i weekenden gik Morten Messerschmidt så ud med en melding, hvor han med egne ord gerne vil modbevise, at der ikke findes en blåt alternativ.

For første gang erklærede DF-formanden sig parat til at stemme for topskattelettelser.

I en analyse tager Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther, udmeldingen under kærlig behandling. Mens både De Konservative og Liberal Alliance har modtaget udmeldingen positivt, vil også andre ånde lettet op, lyder skudsmålet fra analytikeren.

»For Mette Frederiksen vil det til gengæld være en lettelse, at Dansk Folkeparti ikke længere har en økonomisk politik, der er mere socialdemokratisk end Socialdemokratiets, og som bestandigt trækker Blå Bjarne over i den borgerlige blok,« skriver Bent Winther.

Hele analysen finder du her.

Dagens korte nyheder

1: Det er vitterligt tid til meldinger om finansloven.

Der skal nemlig gøres op med de lange ventetider hos landets domstole, hvor retssagerne har hobet sig op. Det mener justitsminister Peter Hummelgaard (S), som over en fireårig periode vil afsætte 1,8 milliarder kroner til domstolen på finansloven, skriver Jyllands-Posten.

2: Og vi bliver for en kort bemærkning hos landets justitsminister.

Efter weekendens likvidering af en 30-årig mand Christiania, siger Peter Hummelgaard, at det er på høje tid at få lukket Pusher Street én gang for alle.

»Hidtil har man i et vist omfang holdt hånden over bander og kriminalitet – det skal stoppe nu,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

3: Jon Stephensen, den detroniserede kulturordfører i Moderaterne, er som bekendt færdig i regeringspartiet. Nu er han tilbage som løsgænger – og det før tid, skriver Ekstra Bladet.

Siden torsdag den 24. august har han været genindtrådt som folketingsmedlem.

Han har endnu ikke offentligt sagt noget om, hvad han vil bruge sit mandat til.

Dagens overblik

Nu har vi allerede rundet flere drypvise meldinger fra regeringens finanslovsforslag.

Og så kan det jo være nyttigt med et samlet overblik over, hvad vi ved nu. Allerede nu ved vi følgende om regeringens udspil:

• Regeringen vil hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt at indføre et »fuldt landevejsprincip«, så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark.
• Regeringen vil hvert år afsætte 200 millioner kroner, der skal målrettes mod de folk, der bor på landet. En del af de 200 millioner kroner skal afsættes til nye midler til udkantsgymnasier, erhvervsuddannelser, VUC, landsbyfornyelse og mere bredbånd til Danmarks yderområder.
• Ifølge netmediet Altinget vil regeringen sende én ekstra milliard til kommunerne og regionerne. De 650 millioner går til kommunerne, mens de 350 millioner går til regionerne.

... og meget mere. Berlingske har heldigvis samlet det hele her, og det har Altinget også.

Dagens program

Både Dansk Folkeparti og Moderaterne holder netop nu deres respektive sommergruppemøder, og senere på ugen holder de i den forbindelse pressemøder. Ellers er der ikke det store på det officielle program i dag.

Tak, fordi du læste med – det politiske overblik er tilbage i morgen.