Hej Læser Det jeg skal til at fortælle dig nu er meget personligt. Det håber jeg er ok. Ellers kan du stoppe med at læse nu.
Jeg har igennem mange år været overvægtig. Det er ikke noget jeg har været tilfreds med, men det har ikke tidligere været et issue eller problem for mig. Det er det blevet nu. Egentlig er det ikke vægten eller mit udseende der er går mig på. Det har jeg det fint med og min kropsbygning har aldrig betydet noget for min selvtillid eller mit selvværd. Hvis du kender mig, så er jeg sikker på, at du giver mig ret. Jeg ved også godt at mange, specielt folk der selv kæmper med overvægt, ser mig som et forbillede. Igennem årene har jeg ofte hørt folk kaldt mig for en rollemodel for overvægtige. Et levende bevis på at det kan lade sig gøre at få stor succes, selvom man er overvægtigt. Og det er jeg stolt af, da der jo er så meget fordømmelse og fordomme i forbindelse med overvægt. Dit udseende, kropsbygning eller fysisk formåen skal på ingen måde være en hindring for din selvtillid og dit selvværd. Det har jeg hjulpet folk med de sidste 30 år gennem coaching, kurser og mentorforløb. Men som så mange andre, så har jeg også et ønske om at leve et langt liv i fuld vigør uden livsstilsygedomme og skavanker. Og nu er det altså blevet tid til, at jeg laver den store livsstilsomlægning.
Min historie om overvægtig er ikke unik. Den er faktisk meget typisk og hvis du selv er overvægtigt, så kan du sikkert nikke genkendende til dele af min historie. Jeg var ikke overvægtig i min barndom og ungdom, men i 1987 som 23-årig rejste jeg og arbejdede i et par år meget i USA med uddannelsesorganisationen Up With People. Her blev jeg introduceret for amerikanske madvaner, som jo dengang var en del anderledes end i Danmark, og jeg begyndte at tage på. Ikke voldsomt, men dog nogle kilo. Den store vægtøgning kom da jeg var 27 år.
Her blev jeg gravid med mit første barn og under graviditeten tog jeg 27 kg på. Det gjorde jeg også i min anden graviditet 1 ½ år senere og som 30-årig stod jeg med to små børn og et overvægtsproblem. Jeg tabte mig en lille smule, men ikke meget og det var der en grund til.
Som barn oplevede jeg en dybt traumatisk hændelse, der har præget mig hele livet. Jeg var 9 år.
Min far der var svært overvægtig, skulle have en fedmeoperation.
En rutinemæssig operation, der ikke burde være noget problem – troede vi. Men det var det.
Min far overlevede ikke operationen.
Hans krop sagde fra og efterlod os, min mor, min bror og mig alene tilbage.
Tabet og oplevelsen satte sig i min krop og min hjerne dannede en overbevisning om, at hvis man vil tabe sig, så dør man. En helt sindssyg overbevisning, synes du måske, men min hjerne lavede en overlevelsesstrategi, jeg var fuld af frygt. Hvis du taber dig, så dør du..!
Hjælp 😳 Det er vildt. Du har nok allerede tænkt at det ikke er logisk.
Og der har du ret. Men hjernen arbejder i sin intuitive proces ikke ud fra logik men overlevelse.
En strategi der var nok så fornuftig, da man levede i urtiden og hver dag afhang af liv og død.
Og på den måde, har vores hjerne faktisk ikke ændret sig i tusindvis af år. Måske har du selv oplevet noget, der har hindret dig i at se ud, gøre eller føle det, du inderst inde gerne ville?
Men tilbage til mit 9-årig jeg.
Jeg kommer fra et hjem med masser af aktivitet og drive. Min far havde reklamebureau og senere fik min familie en restaurant i Gammel Skagen Så rigtig mange ting i dagligdagen i min ungdom drejede sig om mad. At handle mad, at lave mad og at spise mad, lækker mad. Specielt husker jeg de mange indkøbsturer i min barndom til Tyskland, hvor der blev handlet vildt ind. På de ture blev min søde tand vækket, det var jo et kæmpe slaraffenland af alverdens lækkerier og lynhurtigt kom jeg til at elske slik. Udover de søde sager, så havde min familie også et unikt og dejligt forhold til mad. Forstået på den måde, at familiens motto var og stadig er “Vi lever for at spise”. Vi elsker god mad og alt det dejlige et god måltid bringer med sig af socialt samvær, nydelse og hygge. Så vi taler om mad, sender madbilleder til hinanden og nyder god mad sammen.
Dermed ikke sagt, at det var usund mad. Jeg elsker selv grøntsager og får salat til mine måltider. Men maden fylder meget og var og er stadig en stor ting i min familie.
Igennem årene har kiloene holdt ved.
Jeg har aldrig selv haft en problem med min vægt, for jeg har altid opnået og oplevet det, jeg gerne ville.
Jo, det er da irriterende, at jeg ikke bare kan gå ind i en tøjbutik og tage det fra stativerne, som jeg har lyst til.
Men alt i alt små ting for mig.
Men nu er det altså tid til at gøre noget ved det.
En dramatisk ting har ændret min opfattelse af overvægten! En ting har givet mig motivation til at gøre noget nu.
Og ikke mindst har denne ene ting givet mig modet til at turde stå ved, at jeg behøver en ny begyndelse.
En begyndelse til resten af mit liv som som sundere, slankere og stærkere end før.
Og den ting er…
Mit helbred.
Hvis ikke jeg har mit gode helbred, så har jeg problemer.
Og nu er det sådan, at jeg kan mærke at min krop og mit helbred begynder at lide af overvægten.
Jeg vil gerne have et langt, et sundt og et godt liv.
Jeg vil blive gammel.
Jeg vil bevare min vitalitet og bevægelighed. Jeg vil forblive rask og undgå livsstilssygdomme.
Men der hvor jeg er lige nu, er kroppen begyndt at sige fra.
Jeg har ondt i mine led.
Jeg sover dårligt om natten. Jeg har svært ved at gå på trapper. Kort sagt. Det føles tungt at være mig.
Men det skal være slut nu.
Og for at få det bedst mulige afsæt for en livsstilsforandring, så har jeg allieret mig med Danmarks sejeste slankementor og træningsspecialist Susanne Jensen, kvinden bag Total Bodyzone.
Susanne har gennem mere end 30 år har hjulpet tusindvis af kvinder med deres vægttab ved at udnytte kroppens naturlige ressourcer og kilde af energi.
I dag fokuserer Susanne udelukkende på at hjælpe kvinder i overgangsalderen. Kvinder, som mig, der har prøvet alle de sædvanlige slankekure uden resultater.
Kvinder der gerne vil tabe sig, men mangler at tilpasse træning og kost til kroppens tilstand.
Sammen har Susanne og jeg lavet et helt unikt forløb. Forløbet hedder Walk The Mile - sund og slank for altid.
Det er et forløb der hjælper og støtter dig på alle planer.
det mentale plan det fysiologiske plan det ernæringsmæssige plan det spirituelle plan Kort sagt. Den holistiske tilgang til at tabe sig og leve sundt.
Susanne står for kost og træning og jeg hjælper dig med at træne dit mindset – at styre dine tanker, skabe dit nyt selvbillede, og få spiritualiteten fuldt integreret. Så det er dig hele vejen rundt og et resultat og en livsstil, som holder for evigt. Forløbet starter i januar og er speciallavet til at hjælpe kvinder der, lige som mig, kæmper med overvægten. Kvinder der har fået nok og vil ændre deres liv for altid.
Og det vildeste er, at jeg selv vil deltage på forløbet som spillende træner. Jeg vil være og lave præcis den samme træning. Spise præcis den samme mad. Og gøre alt det som Susanne og jeg siger der skal til for at tabe sig og ændre livsstil. Det er derfor vi kalder forløbet Walk the Mile - fordi jeg selv går forrest igennem hele forløbet sammen med dig. Og det vil jeg rigtig gerne fortælle endnu mere om.
Sammen med Susanne laver jeg en række live calls om Walk the Mile - sund og slank for altid.
Et live call er et online intromøde. Her får du en masse at vide om Walk the Mile forløbet og en introduktion til hvad der kræves for at ændre livsstil. En livsstil hvor du får den krop den sundhed den vitalitet og det mindset som du ønsker nu og resten af livet.
Så hvis du synes at et rørigt, aktivt og powerfuldt liv efter de 45 år er noget for dig, så er det her en mulighed du ikke skal gå glip af. Vi giver nemlig masser af gode råd og tips til et langt og sundt liv. Ikke kun for dig der skal tabe 30-50 kg, men også dig der vil undgå unødig overvægt.
Næste live call er den 1. december. Se flere datoer og tilmeld dig her ⤵️ Få inspiration til et langt, sundt og vitalt liv
Tak fordi du læste med. Jeg ved at var en anderledes mail, end jeg plejer at skrive ❤️ Vi ses til Live Call.
Kærligst Chalotte (og Susanne)
P.S Se vores live call og hør hvordan du kan spare 15.000 kr. og leve sund, stærk og slank resten af livet. |