MØD OS TIL SOMMERENS EVENTS OG FESTIVALER |
Sommer betyder solskin, nye kartofler, lyse aftener - og festivalsæson! Vi kan ikke vente med at få slået de første teltpæle i mulden, tændt op under gryderne og få serveret en hulens masse dejlig mad på sommerens festivaler over hele landet.
Festivalkalenderen byder blandt andet på Northside, Madens Folkemøde, Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival, og vi vender også tilbage i skoven i Rågeleje til Verdens Bedste Skovtur i juli. Og allerede om få uger kan du spise med ved langbordet i forbindelse med Distortion i hjertet af København.
Vi håber, at se mange jer rundt omkring i sommerlandet til dejlige måltider, kolde øl og underfundige oplevelser under åben sommerhimmel. Læs mere om det hele nedenfor. |
|
|
NORTHSIDE FESTIVAL: 1.-3. juni |
Traditionen tro rykker vi teltpælene op og tager øst på til Aarhus. Vi er vilde med det østjyske og med alle de glade mennesker, som nyder den smukke symbiose af grøn mad og musik i Eskelunden.
Vi kommer med velsmagende bud på grønne og bæredygtige retter, hvor de danske bælgfrugter bliver omdrejningspunkt. |
|
|
Mad, debat og oplevelser: Madens Folkemøde |
Madens Folkemøde slår teltpælene i jorden for fjerde gang i den lollandske muld på Engestofte Gods, hvor der er store smags- og måltidsoplevelser at hente. I de to dage, d. 2. og 3. juni, vil det handle om det, der er på vores tallerkener, måden vi producerer det på, og hvilken rolle det spiller i vores tids største kriser; biodiversitetskrisen, sundhedskrisen, klimakrisen, m.fl. Madens Folkemøde sætter scenen for den vigtige demokratiske diskussion om vores fødevaresystemer og vores madkultur.
Vi bidrager desuden med en masterclass og faciliterer debatter og talks med korn og bælgfrugter som omdrejningspunkt. Programmet opdateres løbende henover foråret.
Vores venner i Lille Meyer langer fyldige ærte-salater med ramsløg, kimchi-slaw, labneh-dressing og fladbrød fra den brændefyret stenovn og en forårsminestrone med letrøgede asparges, nye løg og masser af urter over disken, imens der er kolde Lille Meyer bajer på køl og syrlige lemonade i glasset.
|
|
|
Claus Meyers anbefalinger til Madens Folkemøde Fredag og lørdag den første weekend i juni stiller Engestofte Gods igen sine smukke bygninger og omgivelser til rådighed for Madens Folkemøde. Jeg har igen i år deltaget i planlægningen og glæder mig derfor vildt meget til at se, alt det, vi har drømt og talt om i løbet af vinteren, tage form. Jeg glæder mig til at mødes med nye og gamle venner, til at blive underholdt, blive klogere og til, sammen med mine kolleger fra Meyers, selv at bidrage. Læs mine bedste anbefalinger til debatter og oplevelser til Madens Folkemøde |
|
|
Kom til langbordsmiddag til Distortion |
Til dette års Distortion er vi sammen med Copenhagen Cooking værter for en langbordsmiddag, der fejrer kartoflens alsidighed og store smag.
Vi sørger for en stribe innovative og velsmagende retter, hvor kartoflen spiller hovedrollen. Glæd dig til en 4-retters menu baseret på de klassiske, danske råvarer, men med smagsnoter fra både det koreanske og sydeuropæiske køkken.
Saml dine venner, mød nogle nye og kom og vær med til en uforglemmelig kulinarisk oplevelse i hjertet af København. |
|
|
På Folkemødet mødes borger og beslutningstager i smukke rammer og dyrker dialogen. Mens der bliver holdt spændende debatter, oplæg og workshops, serverer vi mad og drikke fra vores foodtruck 'Lille Meyer'.
Vi står klar med vores legendariske flæskestegssandwich, kanelsnurrer og lemonade på Cirkuspladsen hele dagen lang, og Lille Meyer og co. slår lugen op i Kampeløkke Havn og serverer Matr x Meyers veggie burger og falafelbowl, friskbrygget kaffe og lune kanelsnurrer. |
|
|
Vi er traditionen tro til stede på legendariske Roskilde Festival med mad og drikke til de sultne festivalgæster.
I perioden 29. juni-1. juli har vi vores store bod ved Avalon, hvor vi serverer grønne retter, flæskestegssandwichs og friskbagt morgenbrød.
Fra 24. juni-1. juli er 'Lille Meyer' igen i år på campingområdet Argon J og sørger for både morgenmad, grønne retter, flæskestegssandwich og iskold lemonade. |
|
|
Skov-pop-up i Nordsjælland |
For fjerde år i træk er vi ved Udsholt Strand nær Rågeleje, som forvandles til "Verdens Bedste Skovtur". Udover vores underfundige kulturprogram, der løber fra morgen til aften, sørger vi for friskbagt bagværk om morgenen, sprøde pizzaer i brændefyrede ovne, klassiske flæskestegssandwichs, grønne retter og gæste-kokke og massere af gak og gøgl. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|