| De seneste måneder har jeg skrevet rigtigt meget om ultraforarbejdet mad. Om risici, tilsætningsstoffer og indviklede varedeklarationer. I den forbindelse kom jeg i kontakt med Monique Gydesen. Hun dyrkede i mange år fitness på eliteniveau og troede, at hun levede sundt, når hun spiste proteinpulver og drak lightprodukter frem for sukkersødet sodavand. | |
| Men hun begyndte at få problemer. Hendes fordøjelse gik i stykker, hun fik et udbrud af akne og hun følte sig træt og demotiveret. Det blev begyndelsen omfattende kostændring, der betyder, at Monique i dag laver al sin mad fra bunden og undgår ultraforarbejdet mad. Det har i høj grad har forandret hendes liv. Læs hvordan her. | |
| Jeg tager også fat i en af tidens store tendenser, nemlig vores omfattende snackingkultur, og hvorfor vi skulle spise noget rugbrød i stedet. Læs min klumme her. | |
| Og så er det på tide, at der kommer noget mad på bordet. Vi går ind i den – ifølge kalenderen – sidste vinteruge, og jeg har lyst til noget både varmt, cremet og tæt hverdagmad. Vi begynder derfor med grøn linseret, der er hvad man på moderne dansk vil kalde comfort food. | |
| Det samme er denne blomkålsgratin, der bliver serveret med en sprød raddichiosalat, der lige giver lidt kant til den bløde mad. | |
| Jeg har stadig lyst til mere grydemad, og Louisa Lorang leverer det så glimrende i denne gryderet, hvor svampe, perleløg og en god flaske vin spiller hovedrollen. | |
| Hvis du vil bage en ualmindelig god bolle, så prøv den her. Bollen er lavet på gærdej og remonce, men cremen kommer først i efter den er bagt, og det gør den vanvittig lækker. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|