Amerikansk lovforslag kan sparke Alibaba ud af børsen Op til weekenden skrev den amerikanske præsident Donald Trump under på en ny lov, der potentielt kan afnotere førende kinesiske virksomheder fra de amerikanske fondsbørser.
Loven, som er kaldet âHolding Foreign Companies Accountable Actâ, vil tvinge virksomheder til at bevise, at de ikke er under kontrol af fremmede magter samt møde nye revisionskrav fra de amerikanske myndigheder.
Trækket forventes ifølge finansmediet Forbes at have særligt større kinesiske virksomheder, heriblandt tech-giganten Alibaba, i sigtekornet.
Den kinesiske tech-gigant kan alene mønstre en markedsværdi på omkring 714 milliarder dollar, svarende til knap 4.350 milliarder kroner, på den amerikanske tech-børs NASDAQ.
Den kinesiske regering opponerer kraftigt mod den nye lov og kalder det âen ubegrundet politisk klapjagt pÃ¥ kinesiske virksomhederâ, skriver nyhedsbureauet Reuters. |