Ny, ung streamingtjeneste med milliarder i ryggen lukker efter et halvt år Quibi, der skulle konkurrere med Netflix, lukker og slukker efter kun et halvt år på markedet, fortæller Finans.
Selskabet satsede på små kortvarige produktioner til dagens små pauser - for eksempel i toget eller bussen på vej til job, og investorer havde kastet 12 milliarder kroner i projektet.
Men lanceringen faldt sammen med corona-pandemien, hvor folk blev sendt hjem for at arbejde, og tjenesten nåede kun to af de forventede syv millioner abonnenter. Et forsøg på at sælge Quibi i september slog fejl, og nu lukker tjenesten. |