Computerworld logo

ONSDAG D. 16. SEPTEMBER
Morgen-briefing

 
 
 

Velkommen til onsdagens morgen-briefing fra Computerworld. Din morgenvært i dag på morgenkvisten er Dan Jensen.

 
Morgen-briefing billede
 

Analytiker: Disney sætter priskrig i gang på streamingområdet i Danmark

Med tirsdagens lancering af Disney+ i Danmark sættes der en veritabel priskrig i gang på streamingmarkedet herhjemme.

Sådan lyder det fra Nicolai Broby Eckert fra analysehuset Simon-Kucher & Partners, der vurderer, at priskrigen ‘vil skabe rystelser på både streaming- og kabel-tv-markedet.’

Disney+ koster 59 kroner om måneden, mens Netflix koster 79 kroner og HBO Nordic og Viaplay 99 kroner om måneden.

“De helt store tabere i det lange løb bliver de firmaer, der udbyder kabel-tv via bredbånd, for eksempel YouSee og Boxer. Med endnu en stærk spiller på streamingmarkedet øges presset på kabel-tv-udbyderne, som efterhånden ikke har andet end sportsbegivenheder at byde på. Disneys indtog kan blive endnu et søm i ligkisten for traditionelt flow-tv,” lyder det fra Nicolai Broby Eckert.

 

Fastspeed rykker ind på Fibias fibernet

Internetudbyderen Fastspeed rykker ind som tjenesteudbyder på Fibias fibernetværk, der når ud til omkring en halv million husstande i Østjylland og på Sjælland, Lolland og Falster.

Fibia - der ejes af energiselskaberne NRGi og Seas-NVE - er godt i gang med at åbne sit fibernet og har fornylig også slået dørene op for TDC-selskabet Nuuday.

Selv udbyder Fibia tjenester via sit eget brand, Waoo.

 

Stor stigning i brug af telemedicin

Corona-pandemien har fået brugen af digitale lægekonsultationer til at blomstre i Region Syddanmark, som nu vil i gang med at bygge videre på successen.

Regionen meddeler, at antallet af digitale konsultationer steg fra 341.348 i første halvår 2019 til 467.086 i første halvår 2020. Det svarer til en stigning på næsten 37 procent.

“På alle sygehusene er der et stort ledelsesmæssigt fokus på, hvordan erfaringerne fra COVID-19 kan fastholdes, og man vil forsøge at forankre muligheden for telemedicinsk kontakt i de enkelte patientforløbsbeskrivelser og i de konkrete arbejdsgange,” lyder det fra regionen.

Du kan se flere tal om udbredelsen af telemedicin i regionen her.

 

EU begynder at koble corona-apps sammen

EU går i gang med koble de forskellige landes smittesporings-apps sammen.

Det sker via en såkaldt ‘interoperbilitets-gateway-tjeneste’, der skal forbinde de nationale apps i de forskellige EU-lande.

Ifølge en meddelelse fra EU er der netop blevet indledt prøvekørsler af appen i Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Irland, Italien og Letland.

“Mange medlemsstater har indført nationale kontaktopsporings- og varslingsapplikationer. Nu er det tid til at forbinde dem med hinanden. Rejser og personudveksling er kernen i det europæiske projekt og det indre marked. Gateway-løsningen vil lette dette i disse tider med pandemi og redde liv,” lyder det fra EU i meddelelsen, som du finder her.

 

Apple klar med nye ure og opgraderet iPad

Apple præsenterede tirsdag aften dansk tid en række nyheder, der blandt andet inkluderede to helt nye Apple Watch-modeller og nyt design til iPad.

Computerworld fulgte med i præsentationerne, som du kan læse mere om her:

Apple toptuner sin prisvenlige iPads: iPad Air får endda et helt nyt ydre

og her:

Apple klar med to helt nye ure: Mød Apple Watch Series 6 og Apple Watch SE

 
 
 
 
Læs morgen-briefingen online
 
 

Fik du læst tirsdagens tre mest læste it-historier?

Artikel billede
 

Opfattes som sikkerhedsrisiko i USA - men sælges i massevis i Danmark

15. september 2020 kl. 06.58

 
Artikel billede
 

For to år siden nedsænkede Microsoft 864 servere i Nordsøen: Nu er datacenteret på land igen - se resultatet her

15. september 2020 kl. 17.10

 
Artikel billede
 

Blue Water Shipping ramt af stort hacker-angreb: Har lukket ned for it-systemer og hjemmesiden

15. september 2020 kl. 10.29

 

Tak fordi du læste med