Astralis vil børsnoteres Selskabet bag det danske e-sportshold Astralis går nu efter at blive børsnoteret på First North børsen. Det oplyser selskabet, Astralis Group, i en pressemeddelse.
Astralis skriver ikke, hvornår man planlægger at gå på børsen, men skriver i meddelelsen, at det vil blive offentliggjort inden længe.
"Vi har i Astralis Group skabt et stærkt fundament og en førerposition på mange områder og vi ønsker med noteringen at konsolidere os," lyder det fra selskabets CEO Nikolaj Nyholm i meddelelsen og fortsætter:
"Vi vil investere i både faciliteter, performance-værktøjer, organisation, mediekanaler og kommercielle platforme, så vi kan bibeholde og udvikle vores position."
Astralis Group er særligt kendt for sit CS:GO-hold med flere såkaldte mayor leauge sejrer i bagagen, og dermed er blandt verdens bedste. |