Central rolle til dansk it-selskab i europæisk Covid-forskning Europas største Covid19-forskningprogram vil benytte sig af danske it-kræfter. Det står fast efter at det danske software-hus Scifeon blev valgt som leverandør til det pan-europæiske forskningsprojekt CARE, Corona Accelerated R&D in Europe, samt det offentligt-private partnerskab, The Innovative Medicines Initiative (IMI). Her skal Scifeons software anvendes til at opsamle, dele og bearbejde forskningsdata over de kommende fem år, lyder det i en pressemeddelelse. I alt investerer den europæiske pharma-industri og EU-kommissionen lige mange penge i projekterne, som sammenlagt løber op i 72 millioner euro. Af disse midler modtager Scifeon en million euro, svarende til knap 7,5 millioner kroner. |