En ny vejledning skal klarlægge, hvornår du må dele personoplysninger med politiet En ny vejledning har til formål at illustrere rammerne for videregivelse af personoplysninger til politiet, skriver Datatilsynet på sin hjemmeside. Vejledningen er blevet nødvendig på grund af en øget bevidshed om omgang med personoplysninger. En øget bevidsthed om databeskyttelse virker umiddelbart godt, men skaber problemer for politiet, der ikke kan få udleveret relevante oplysninger i politisager. "De seneste års stigende fokus på databeskyttelse har medført en større bevidsthed om, at man ikke bare kan videregive folks oplysninger, og det er positivt," siger Kenni Elm Olsen, der er jurist i Datatilsynet. "Men det har også betydet, at politiet støder på problemer i efterforskningen, fordi nogle virksomheder og offentlige institutioner frygter, at det kan medføre fx bøde at give politiet de oplysninger, de efterspørger," forklarer han. Typisk er det udleveringen af videooptagelser eller oplysninger om kunder, medlemmer og lignenede, der får virksomheder og organisationer til at tøve. Men det kan også være en udfordring at vurdere politiets saglige grundlag for at modtage oplysningerne. Find hele vejledningen her. |