Nordeas mobilbank og netbank får klø af kunderne Nordeas mobilbank og netbank scorer dumpekarakter hos kunderne i forhold til de andre storbanker. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter ifølge Børsen.
"Tallene viser, at Nordeas digitale platform har udfordringer i forhold til konkurrenterne. Det bemærkelsesværdige for Nordea er, at for fem år siden var de i en helt anden situation, hvor de virkelig havde en meget høj kundetilfredshed og havde rigtigt mange kunder, der syntes, at banken var attraktiv at skifte over til," siger Christian Stjer, administrerende direktør i Voxmeter til Børsen. |