Computerworld logo

ONSDAG D. 2. SEPTEMBER
Morgen-briefing

 
 
 

Velkommen til onsdagens morgen-briefing, der i dag er sammensat af din morgenvært, Dan Jensen.

 
Morgen-briefing billede
 

SimCorp-direktør forlader selskabet efter 25 år

SimCorp-profilen Mogens Helmuth Pedersen siger efter 25 år farvel til SimCorp, hvor han gennem årene har haft en lang række top-stillinger som vice president med ansvar for forskellige vigtige områder - , senest som chef for SimCorps Cloud Center of Exellence.

Den erfarne SimCorp-mand stopper i SimCorp til fordel for en stilling i Brøndby-selskabet Basware, hvor han nu tiltræder som CTO.

“Jeg er utroligt stolt af vores resultater [i Simcorp, red], men jeg har også tillid til, at SimCorp nu er klar til at fortsætte sin blomstrende udvikling uden mig,” meddeler Mogens Helmuth Pedersen.

 

IT-Universitetet udnævner sin første æresdoktor

IT-Universitetet i København har udnævnt professor Bent Flyvbjerg som sin første æresdoktor.

Universitetet kalder Bent Flyvbjerg, der er akademisk leder for Oxford Universitets forskning og uddannelser i Major Programme Management, for ‘en forsker i verdensklasse’ og ‘den mest citerede forsker i verden i ledelse af store projekter.’

“Jeg håber, at Flyvbjergs accept af ITU’s første æresdoktorat vil åbne muligheder for dialog med ham om forskningen i IT-projekter i Danmark,” lyder det fra Jens Schmidt, leder af Forskningscenter for Offentlig IT ved ITU, i forbindelse med udnævnelsen.

Selv meddeler Flyvbjerg, at han er ‘dybt beæret’ over udnævnelsen.

“It-projekter fylder mere og mere globalt, og derfor også i min forskning ved Oxford. I den sammenhæng er det interessant og fremsynet, at ITU har etableret et forskningscenter, der har fokus på offentlige it-projekter,” meddeler han.

 

TDC gør klar til at åbne 5G i Holbæk

TDC gør klar til at åbne 5G i Holbæk Kommune og varsler, at der kan finde mindre driftsforstyrrelser sted, mens arbejdet står på.

“For at styrke den digitale infrastruktur i hele Danmark og åbne mobilnetværket med 5G, går TDC NET nu i gang med at forbedre den mobile infrastruktur i Holbæk Kommune sammen med Ericsson,” meddeler selskabet.

TDC vil i samme ombæring opgradere sit 2G-, 3G- og 4G-netværk i området.

TDC planlægger at åbne 5G i udvalgte dele af landet om en uges tid.

 

It-folk i Energinets bestyrelse

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) er klar med en bestyrelse til Energinet, som kommer til at bestå af en række it-profiler.

Ny formand bliver tidligere S-formand Mogens Lykketoft, mens direktør i Dansk IT, Rikke Hvilshøj, indtræder i bestyrelsen.

Her finder vi også Microsoft-direktør Nana Bule samt tidligere CEO for IBM Danmark, Lars Erik Clausen, samt Søren Sørensen, der er professor i business og technology på Aarhus Universitet.

Hertil kommer en række øvrige nuværende og tidligere topchefer og andre.

 

Amazons kommende drone-service får vigtig tilladelse

De amerikanske myndigheder giver grønt lys til, at Amazon kan begynde at teste sin kommende drone-tjeneste i USA.

Tilladelsen kommer fra US Federal Aviation Administration, og med den i hånden har Amazon lov til at begynde at teste drone-flyvninger uden at skulle have visuel kontakt med dronen.

Tidligere har både Alphabets rivaliserende Wing-tjeneste samt det amerikanske logistik-selskab UPS fået en tilsvarende tilladelse (den hedder FAA Part 135 certifikation).

Det er Amazons sigte med drone-tjenesten at kunne levere varer købt på Amazon.com inden for en halv time efter købet.

 
 
 
 
 
Læs morgen-briefingen online
 
 

Fik du læst tirsdagens tre mest læste it-historier?

Artikel billede
 

It-system bag ejendomsvurdering udsættes for sjette gang siden 2013

1. september 2020 kl. 07.59

 
Artikel billede
 

Det bliver stadig mere sandsynligt med et comeback til ikonisk Macbook

1. september 2020 kl. 14.30

 
Artikel billede
 

Apple liner op til stort 5G-fremstød: 75 millioner iPhone-enheder er på vej

1. september 2020 kl. 15.59

 

Tak fordi du læste med