Computerworld logo

TORSDAG D. 18. JUNI
Morgen-briefing

 
 
 

Godmorgen og velkomen til dagens tidlige nyhedsoverblik fra it-branchen i Danmark og udlandet.

Bag tasterne sidder Jakob Schjoldager, og vi skal vidt omkring her til morgen, så lad os springe direkte ud i det.

 
Morgen-briefing billede
 

Tysk smitteapp hentet 6,5 millioner gange på et døgn

Lande over hele Europa er begyndt at udrulle de første apps, der skal kortlægge spredningen af coronavirus.

I Tyskland har den nye app, der registrerer hvem Covid-19-smittede mødes med allerede fået stor succes i løbet af de første 24 timer den har været tilgængelig.

På et døgn har 6,5 millioner tyskere nemlig hentet appen ned på deres telefoner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

”Den (smitteopsporings-appen, red.) er en kæmpe succes. Den er skalerbar, den er brugervenlig og den hjælper samfundet,” siger Christian Klein CEO for SAP, der er ansvarlig for appen.

 

Zuckerberg vil smide politikere på porten

I fremtiden skal Facebooks brugere have mulighed for at filtrere alle politike annoncer væk fra deres feed, lyder det nu fra selskabets stifter og CEO Mark Zuckerberg.

Beslutningen kommer op til, at amerikanerne skal til stemmeurnerne for at vælge landets præsident for de kommende fire år til november.

”For de af jer, der har besluttet jer og bare vil have valget overstået – vi lytter til jer,” lyder det fra Zuckerberg i forbindelse med den nye funktion, skriver CNBC.

Beslutningen ligner ellers lidt af en kovending da Mark Zuckerberg er blevet kritiseret for sin udtalelse mod Twitter, der valgte at markere et tweet fra præsident Donald Trump, som værende fake news.

Zuckerberg mente ikke, at det var op til de sociale medier at faktatjekke politikere, og at Facebook ikke ville gøre noget lignende. Alligevel får brugerne nu mulighed for at lukke ned for alle politisk indhold. Faktuelt korrekt eller ej.

 

Kulturministeren indleder domæne-slagsmål

Den socialdemokratiske kulturminister, Joy Mogensen, mener hendes navn er blevet misbrugt på nettet af rapperen Nikoline.

Musikeren har nemlig uploadet en musikvideo på domænet joy-mogensen.dk. Videoen indeholder så stærkt pornografisk indhold, at den er blevet udelukket fra Youtube.

Men det vil kulturministeren ikke finde sig i, skriver Ekstra Bladet.

Derfor vælger Joy Mogensen nu at indbringe sagen for klagenævnet for Domænenavne.

”Kunstnerisk frihed og ytringsfrihed er fundamentale værdier. Og man må lave alle de provokationer, man vil. Men man bør ikke gøre det i andres navn. Det er et principielt spørgsmål her, nemlig at alle mennesker har ret til at bestemme over, hvordan deres eget navn bruges på nettet,” lyder det fra kulturministeren i et skriftligt svar til avisen.

 

Oracle regnskab skuffer

Softwaregiganten Oracle kunne onsdag præsentere sit globale regnskabet for det seneste kvartal, der viser en faldende omsætning på seks procent.

Det giver en omsætning på 10,4 milliarder dollar mod 10,7 som var forventningen fra selskabet selv.

Det skriver Ritzau.

”Vores overordnede forretning klarede sig bemærkelsesværdigt godt taget pandemien i betragtning, men vores resultater havde været endnu bedre, hvis ikke kunder i de hårdest ramte sektorer, som vi betjener, så som turisme og fritid, detail og transport, havde udskudt nogle af deres indkøb, udtaler Safra Catz, topchef i Oracle, i regnskabet ifølge nyhedsbureauet.

 

Rådet for digital sikkerhed genvælger bestyrelsen

Onsdag kunne Rådet for Digital Sikkerhed genvælge hele bestyrelsen til rådets generelforsamling.

Det betyder, at Henning Mortensen, CISO hos Brødrene A&O fortsætter i spidsen for rådet. Der blev dog også plads til to nye medlemmer i bestyrelsen. Det blev Det blev Dorte Bach, DPO hos Magenta og Jens Myrup Pedersen, lektor på Aalborg Universitet.

Udover de tre ovenstående består den øvrige bestyrelse af, Gert Læssøe Mikkelsen, @Anja Møller Pedersen, Tom Engly, Christian Wernberg-Tougaard, Ole Kjeldsen, Kim B. Larsen, Jakob Pagter og Niels Bertelsen.

 

Tidligere eBay-chefer chikanerede kritikere i årevis

Levering af levende kakerlakker, digital overvågning og chikane er nogle af de anklager rettet imod flere tidligere chefer hos eBay.

Ifølge den amerikanske anklagemyndighed har de tidligere chefer hos eBay på adskillige møder planlagt systematisk chikane af kritkkere af selskabet.

Det skriver mediet Wired.

Chikanen har rette mod et par, der skrev kritik på en nyhedsside om eBay. Det fik de seks tiltalte til at indlede en større række af tiltag for at genere parret mest muligt.

Det gik blandt andet ud på at sende dem levende kakerlakker, offentliggøre deres adresse og sende dem adskillige vrede beskeder direkte på twitter.

De seks medarbejdere er tiltalt for chikanen, og anklagemyndigheden skal nu være sagen mod de tidligere medarbejdere.

 
Læs morgen-briefingen online
 
 

Fik du læst onsdagens tre mest læste it-historier?

Artikel billede
 

Store problemer med it-systemer hos Landbrugsstyrelsen skaber voldsom frustration hos danske landmænd: “Det er ganske enkelt utilstedeligt“

17. juni 2020 kl. 09.00

 
Artikel billede
 

Apple siger pludselig nej til kendt dansk programmørs mail-platform: "Det er tydeligt, at Apple føler sig berettiget til at stramme skruen uden frygt for regulative konsekvenser"

17. juni 2020 kl. 07.56

 
Artikel billede
 

Morgen-briefing: Boxer udpeger ny direktør / Microsoft indgår samarbejde med SAS Institute / Hotelkæde indfører kontaktløse ophold

17. juni 2020 kl. 06.37

 

Tak fordi du læste med