Computerworld logo

TIRSDAG D. 23. JUNI
Morgen-briefing

 
 
 

Velkommen til tirsdagens morgen-briefing, der i dag er sammensat af Dan Jensen.

 
Morgen-briefing billede
 

Visma har købt syv virksomheder under corona-krisen

Norske Visma har under corona-krisen købt syv virksomheder, hvoraf de to er danske, fortæller divisionsdirektør Carsten Boje Møller til Børsen.

Det betyder, at selskabet nu ejer 14 virksomheder i Danmark, der tilsammen omsætter for halvanden milliarder kroner ud af den samlede koncerns samlede godt 10 milliarder kroner i omsætning.

Carsten Boje Nielsen siger til avisen, at Visma regner med at lande flere opkøb inden sommerferien.

“De sidste to år har vi købt cirka 20 virksomheder per år,” siger han.

Du kan læse mere om Visma i Danmark her: Visma e-conomic fortsætter vækstridt trods coronakrise: "Vi kommer i hvert fald til at vokse sammenlignet med 2019"

 

Masser af spændende nyheder fra Apple

Apple afviklede mandag aften dansk tid den årlige WWDC-præsentation, hvor topchef Tim Cook løftede sløret for en længere række nyheder og ændringer til ikke mindst iPhone.

Du vil blandt andet fremover alt afhængig af bilmærke kunne begynde at låse din bil op med din iPhone, ligesom der kommer ret store visuelle ændringer til den måde, som homeskærmen på din iPhone er indrettet på.

Journalist Jacob Ø. Wittorff fulgte med i præsentationen i aftes, og han sætter ændringerne ind i sammenhæng for dig i denne artikel: Få overblikket: Her er de 17 vigtigste software-nyheder fra Apples store udvikler-konference.

 

Svenske Quickbutik åbner i Danmark

Den svenske e-handelsplatform Quickbutik åbner i Danmark efter pæn fremgang i Sverige, hvor selskabet siden åbningen i 2015 har fået 3.000 aktive webshops som kunder.

“Med sig tager Quickbutik den succesopskrift, de har fundet på det svenske marked. En enkel, kraftfuld og fleksibel platform,” meddeler selskabet.

Direktør og grundlægger Azddin Benberkan meddeler, at ‘ brugervenlighed og privatliv’ er vigtige faktorer for selskabet, hvis ‘mål er at hjælpe virksomheder med at opnå stor vækst, uanset hvilket land de opererer i. Dette ved at levere en komplet e-handelsplatform, der tilbyder funktioner som åbner mulighederne for netop dette,” som det hedder.

 

Onlinebrug voksede med 3,5 timer under coronakrisen

Tiden tilbragt online blev kraftigt forøget for de fleste under coronakrisen, viser nye målinger fra Ericsson ConsumerLab foretaget hos 11.500 forbrugere verden over.

“I gennemsnit steg vores daglige onlinetid i hjemmet via bredbånd med 2,5 time, mens opkobling via 4G-mobilnetværket steg med en time,” lyder det fra Ericsson.

Undersøgelsen viser samtidig, at mange forbrugere har taget e-læring, videotelefoni og lignende til sig under krisen.

“Brugen af uddannelsesapplikationer som for eksempel Google Classroom er steget med hele 282 procent, og ifølge tre ud af fire forældre har disse været afgørende for, at deres børn har kunne fortsætte deres skolegang hjemmefra,” lyder det fra Ericsson.

Du finder hele rapporten fra Ericsson her.

 

Det danske fintech-selskab Tricom solgt til Mercell

Det danske fintech-selskab Tricom er blevet solgt til norske Mercell, der for tiden investerer stort i Norden med det mål at udfordre de spillere på markedet for såkaldte source-to-pay-løsninger, som hidtil har været domineret af selskaber som SAP, Coupa, Basware, Visma, Oracle og Tradeshift.

Tricom - der blev grundlagt i 2011 og i dag har 25 medarbejdere - fortsætter som selvstændigt brand i Mercell-gruppen, der nu vil have selskabets løsninger rullet ud i hele Europa.

Tricom står bag en cloud-baseret platform til håntering af indkøb, kontrakthåndtering, logistik, fakturagodkendelse, analyse og optimeringsværktøjer-

Selskabets løsninger håndterer i dag handelstransaktioner for 100 milliarder kroner, og det er målet, at dette tal skal blive væsentligt større.

 

EG og Targit indgår partnerskab

EG og Targit indgår strategisk partnerskab og smelter nu Targits BI-løsning Decision Suite sammen med EG’s Clinea-løsning, der henvender sig til danske lægehuse og specialklinikker.

“Det gør det med ét muligt for læger og det øvrige personale på en klinik at dykke ned i klinikkens data. På den måde kan klinikkens læger danne sig et langt mere detaljeret billede af deres patienter,” lyder det fra de to selskaber.

 
 
Læs morgen-briefingen online
 
 

Fik du læst mandagens tre mest læste it-historier?

Artikel billede
 

“Hold nu kæft hvor har vi undervurderet værdien af et stabilt socialdemokratisk velfærdssamfund. Jeg har boet i USA siden 2005, men lige nu overvejer vi mere seriøst end nogensinde at flytte tilbage til Danmark.”

22. juni 2020 kl. 15.58

 
Artikel billede
 

Nets tvinges til at udskyde milliardhandel med Mastercard

22. juni 2020 kl. 13.05

 
Artikel billede
 

Telia indsætter ny ansvarlig for den danske forretning: Tidligere landeansvarlig stopper med omgående virkning

22. juni 2020 kl. 08.54

 

Tak fordi du læste med