Morgenmelding Handelsbanken - 08.04.2021 ny
3 years ago
Nyheder fra aktie-, obligations- og valutmarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: Efter et catch-up efter påsken til rekordniveau var stemningen på de europæiske aktiemarkeder lidt mere tøvende i gårsdagens handel, hvor det blev til et fald i det europæiske Stoxx 600 indeks på 0,2%. Det hjalp nok ikke på stemningen, at det Europæiske Medicin Agentur (EMA) udtalte, at der en mulig forbindelse mellem AstraZeneca vaccinen og en sjælden blodpropssygdom. Gevinsthjemtagning var medvirkende til at det danske OMXC25-indeks måtte indkassere et fald på næsten 1%. De amerikanske markeder svingede mellem plus og minus, men dueagtige signaler fra Fed var dog med til at sikre at S&P500 endte i ny rekord efter en beskeden stigning på 0,2%. I nat har stemningen i Asien overvejende været på den positive side, om end bekymringer om risikoen for strammere virusrestriktioner i Tokyo har sendt det japanske Nikkei indeks ned, og både de europæiske og amerikanske aktiefutures peger pt. på en positiv åbning i dag. Obligationsrenterne i Danmark og Tyskland endte dagen med små fald, og EUR er uændret over for USD.USA: Referatet fra det seneste rentemøde i Fed var overordnet set lige så dueagtigt som ventet. Det generelle budskab er, at der formentligt vil gå noget tid før end at økonomien har genvundet nok styrke til at man vil påbegynde en nedtrapning af QE, og at man ikke er bekymrede for hverken en varig stigning i inflationen eller den seneste tids relativt kraftige stigninger i obligationsrenterne. Fed’s Evans understregede da også sideløbende i en tale, at den stærke jobrapport i marts ikke er et signal om at der skal ske et skift i den aktuelle meget lempelige pengepolitik. Fed’s Kaplan advarede dog sideløbende om, at man ikke skal forvente, at Fed vil holde sig på sidelinjen for evigt. Handelsbalanceunderskuddet steg fra USD 67,8 til 71,1 mia. i februar, drevet af et fald i eksporten på 2,6% m/m, som oversteg et fald i importen på 0,7% m/m. Den negative udvikling kan dog formentligt tilskrives det ekstreme vejr i februar. Antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb faldt for anden uge i træk. Det kan være en indikation på, at reboundet fra forstyrrelserne som følge af det ekstreme vejr i februar er ved at være overstået.Euroområdet: Det sammensatte PMI-indeks blev opjusteret fra 52,5 til 53,2 i marts, hvilket er det højeste niveau i 8 måneder. Danmark: Nationalbanken intervenerede med køb af udenlandsk valuta for 17 mia. kr. i marts. Vi venter at støtteopkøbene af valuta vil fortsætte og vurderer, at sandsynligheden for en selvstændig rentenedsættelse er taget til.Dagen i dag byder på en stribe Fed-taler i USA, hvorfra vi også får opgørelsen over antallet af nye ledige. Fra euroområdet får vi referatet fra det seneste rentemøde i ECB samt tyske fabriksordrer. Herhjemme får vi tal for antallet af konkurser. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (publ.), Sverige er ansvarlig for Morgenmelding. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
Du har modtaget denne e-mail, fordi du har tilmeldt dig nyhedsbreve fra Handelsbanken. Vi har sendt denne e-mail til: newsletter@newslettercollector.com. Opdatér dine oplysninger | Afmeld nyhedsbrev Dine valg i nyhedsbrevet registreres og bruges internt i Handelsbanken til statistiske formål. Skriv til os på: nyhedsbreve@handelsbanken.dk Videresend nyhedsbrevet |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|