Morgenmelding Handelsbanken - 09.09.2021
2 years ago
Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag. |
---|
De vigtigste begivenheder denne morgen: |
---|
Markederne: Risikoappetitten var på retræte på de europæiske aktiemarkeder i går, hvor tegnene på, at det økonomiske vækstmomentum har toppet og muligheden for, at centralbankerne står over for at neddrosle den pengepolitiske nødstimulans formentligt giver anledning til en vis bekymring blandt investorerne, der på den baggrund nok også har et vågent øje på dagens rentemøde i ECB. Det europæiske Stoxx 600 indeks endte således med et fald på 1,1%, mens det danske OMXC25 blev slået tilbage med 1,5%. De amerikanske markeder havde også pilen nedad, hvor det nok ikke hjalp at flere amerikanske storbanker advarede om muligheden for en korrektion inden for de kommende måneder. S&P 500 lukkede dog med et mere beskedent fald på 0,1%, men den negative stemning har taget yderligere fart på de asiatiske markeder i nat, hvor høgeagtige kommentarer fra et par Fed-medlemmer kan have skubbet yderligere til den vigende risikoappetit. Her til morgen peger både de europæiske og amerikanske aktiefutures da også på en ny negativ åbning i dag. Obligationsrenterne i Danmark og Tyskland endte dagen mere eller mindre uændrede, mens de amerikanske er faldet, og EUR er svækket lidt over for USD. Kina: Forbrugerprisinflationen faldt fra 1,0% til 0,8% y/y i august. Producentpriserne voksede imidlertid med 9,5% y/y, hvilket var mere end ventet, og det højeste siden 2008 USA: Antallet af ansøgninger om realkreditlån til huskøb havde igen en svag pil nedad, men peger dog fortsat på, at tilpasningen i nedadgående retning efter den kraftige stigning i efterspørgslen under pandemien har bundet ud. Antallet af jobopslag steg til nyt rekordniveau i august, som indikerer en intensivering i manglen på arbejdskraft. Fed’s såkaldte Beige Book indikerede en vis opbremsning i det økonomiske vækstmomentum, hvor især spredningen af deltavarianten ses at spille ind. Rapporten meldte også om tegn på, at manglen på arbejdskraft og materialer gør det svært for virksomhederne at møde efterspørgslen samtidigt med at det tester antagelsen om, at inflationspresset er midlertidigt. Der var dog stadig en vis optimisme med hensyn til, at forsyningsproblemerne og omkostningspresset vil aftage i 2022. Fed’s Williams og Fed’s Kaplan meldte sig ind i koret af medlemmer, der ser en nedtrapning af QE-opkøbene i år, hvor sidstnævnte endda advokerede for en annoncering på mødet i september, og en påbegyndelse af nedtrapningen i oktober Sverige: Ifølge BNP-indikatoren voksede økonomien med 0,5% m/m i juli, og peger på et fortsat solidt opsving. Danmark: Eksporten af varer og tjenester skuffede med et fald på 2,6% m/m i juli. Til gengæld blev et tidligere rapporteret fald i juni revideret op til en pæn stigning, så det er nok for tidligt at blive alt for bekymret. Importen steg med 0,6% m/m i juli. Dagen i dag vil fokus nok primært være rettet mod udmeldingen efter rentemødet i ECB. Fra USD får vi tal for antallet af nye ledige, ugentlig forbrugertillid samt en stirbe Fed-taler. Og så byder Tyskland ind med udenrigshandelstal og fra Norge får vi den månedelige opgørelse af BNP. |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
| Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (publ.), Sverige er ansvarlig for Morgenmelding. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø. |
---|
|
---|
| |
---|
|
---|
Du har modtaget denne e-mail, fordi du har tilmeldt dig nyhedsbreve fra Handelsbanken. Vi har sendt denne e-mail til: newsletter@newslettercollector.com. Opdatér dine oplysninger | Afmeld nyhedsbrev Dine valg i nyhedsbrevet registreres og bruges internt i Handelsbanken til statistiske formål. Skriv til os på: nyhedsbreve@handelsbanken.dk Videresend nyhedsbrevet |
---|
|
---|
| © Svenska Handelsbanken AB (publ) |
---|
|
---|
|
---|
|
---|
|
---|