12.10.2022
Nyheder fra aktie-, obligations- og valutamarkederne samt en række aktuelle økonomiske nøgletal og estimater for den kommende dag.


De vigtigste begivenheder denne morgen: 
  • Markederne: Der var dømt negativ stemning på finansmarkederne fra åbning tirsdag i kølvandet på de seneste markante rentestigninger. Markedsrenterne fortsatte da også opad i USA, mens de europæiske faldt lidt tilbage. Aktiemarkederne i Europa og USA faldt for femte handelsdag i streg og S&P500 ramte i løbet af dagen et nyt lavpunkt siden november 2020. EUR/USD endt med marginal stigning, GBP blev svækket og olieprisen faldt endnu en dag. Til morgen fortsætter den negative stemning i Asien, mens aktiefutures udvikler sig blandet for USA og Europa.
  • IMF: I sin efterårsprognose (World Economic Outlook) nedjusterede IMF sit skøn for global vækst til 2,7% fra 2,9% i juli og ser stor risiko for et værre udfald.
  • USA: NFIB’s tillidsindeks for de mindre virksomheder steg uventet i september for tredje måned i streg, om end indekset fortsat er lavt i historisk perspektiv. Nok så interessant så faldt indeksene for modtagne priser markant endnu en måned. Fed’s Mester gentog at Fed bliver nød til at fortsætte med renteforhøjelser og ikke må blive eftergivne over for inflationen. Endelige udtalte præsident Biden, at han ikke venter en økonomisk recession, og hvis det sker bliver nedturen ”meget let”. 
  • Kina: Kreditvæksten overraskede positivt i september, hvor den samlede aggregerede finansiering steg en del mere end ventet.
  • Euroområdet: ECB’s cheføkonom Lane ser stadig belæg for opstramning af pengepolitikken, men mener fortsat at inflationsforventningerne er velforankrede. Italiensk industriproduktion steg uventet i august med 2,3% på linje med hvad vi så i Frankrig og Spanien.
  • Storbritannien: Arbejdsmarkedsrapporten viste sig bedre end ventet i august, hvor arbejdsløshedsraten blandt andet i 3-måneders perioden frem til august faldt til rekordlave (siden 1973) 3,5% og lønvæksten steg endnu en gang. BoE-chefen gentog udsigten til at bankens støtteforanstaltninger med nye QE-opkøb udløber på fredag.
  • Danmark: Der blev i september tale om en markant opgang i antallet af registrerede nye personbiler i husholdningerne på 12,9% m/m, hvilket er det den største stigning i indeværende år.
  • Dagen byder på industriproduktion for august i euroområdet, og ydermere byder dagen på en række ECB-taler, herunder af ECB-chef Lagarde. I USA offentliggør Fed referatet af rentemødet i den amerikanske centralbank (Fed) den 21. september, og blandt nøgletallene vil der være fokus på offentliggørelsen af producentpriser for september samt realkreditansøgninger for sidste uge. 
 
Morgenmelding Handelsbanken - 12.10.2022 (pdf, nyt vindue)


Midt i markedet

Fra februar 2022 har Handelsbanken lanceret Midt i markedet - en videoupdate, hvor cheføkonom Jes Asmussen og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard sammen analyserer både makroøkonomi og aktiemarked. Se med og tilmeld her. 

Tilmeld Midt i markedet

Se Midt i markedet
.
 
Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (publ.), Sverige er ansvarlig for Morgenmelding. Nyhedsbrevet udkommer alle hverdage og er udarbejdet af  cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø.
.
 
Du har modtaget denne e-mail, fordi du har tilmeldt
dig nyhedsbreve fra Handelsbanken.
Vi har sendt denne e-mail til: newsletter@newslettercollector.com.
Opdatér dine oplysninger | Afmeld nyhedsbrev
Dine valg i nyhedsbrevet registreres og bruges internt i Handelsbanken til statistiske formål.
Skriv til os på: nyhedsbreve@handelsbanken.dk
 © Svenska Handelsbanken AB (publ)